Vores læringstræ og fag

Her på skolen tager vores faglige opbygning i fagene udgangspunkt i vores læringstræ. Træet er et billede på, hvordan de forskellige fag udvikler sig i løbet af de 12 skoleår.

Fra at være en stamme, hvor alle fagene er en del af børnenes leg i børnehaven og børnehaveklassen, deler grenene sig og bliver til flere specifikke fag, som efterhånden udvikler sig gennem årene.

Farverne repræsenterer hver sit klassetrin, og jorden træet vokser i er barnets ophav. Som jorden giver næring til træet, står barnets familie støttende og bærende bag barnet, og som solen skinner på træets blade, udvikler det hvert år nye blade, ligesom skolen skinner på barnets væsen. Det er en treenighed, som kun fungerer i samspillet med hinanden.

Har du lyst til at læse mere om de enkelte fag, kan du få et indblik lige her nedenunder læringstræet. 

Læs om fagenes indhold, slutmål og delmål her:

Undervisningsplan Dansk

Der undervises i dansk på alle klassetrin (1.-9. klasse)
De centrale kundskabs- og færdighedsområder er:

-  Det talte sprog (lytte og tale)

-  Det skrevne sprog (læse og skrive)

-  Sprog, litteratur og kommunikation
 

Formål
Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for sproget, som det væsentligste middel til at knytte os sammen i forskellige personlige, kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil beskrive såvel den åndelige/poetiske som den materielle/historiske virkelighed i os og omkring os.

Undervisningen skal tale til elevernes lyst, fantasi og engagement, så de finder glæde ved at udtrykke sig sprogligt. Den skal give dem mod og evne til at formulere sig om deres liv, drømme og anelser i samtale og fortælling. Endvidere gennem lytten, læsning, iagttagelse og skriftlig formulering at give dem redskaber til analyse, kontakt og kommunikation samt forsøge at klargøre menneskelivets grundvilkår i et alsidigt og nuanceret sprogligt samspil med andre. Undervisningen i dansk omfatter både fiktion og fakta, det fortryllende, det fantastiske, mystiske, mystiske, eventyrlige, det socialrealistiske og det faktuelle for dermed at klargøre for eleverne, hvor mangfoldigt og omfattende menneskelivet og verden er.


Undervisningen skal gennem oplevelse og læsning af fortidens og vor egen tids litteratur styrke
elevernes forståelse af sig selv som en del af en dansk og international sammenhæng.
Danskundervisningen skal bygge på æstetisk, etisk og historisk forståelse. Derfor har undervisningen endvidere til formål at medvirke til elevernes personlighedsudvikling ved at pege på vekselvirkningen mellem sprog og virkelighed og mellem individ og fællesskab.
Undervisningen skal give eleverne adgang til det nordiske sprog- og kulturfællesskab.


Slutmål efter 9. klassetrin
Slutmål i dansk – Det talte sprog:

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der
sætter dem i stand til at:

- tale forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til situationen
- udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en sammenhængende og disponeret form
- bruge kropssprog, og stemme i en form, der passer til situationen
- bruge hjælpemidler til støtte for mundtlig fremstilling, fx tavle og overheadprojektor
- lytte aktivt og analytisk både i samtale, fortælling og ved længere mundtlig fremstilling
- lytte til norsk og svensk med forståelse.


Slutmål i dansk – Det skrevne sprog – læse:
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der
sætter dem i stand til at:

- læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse
- bruge forskellige læsemåder, der er afpasset læseformål, genre og medie
- fastholde det væsentlige af det læste i mundtlig og skriftlig form
- forholde sig åbent og analytisk til tekster fra forskelligartede medier
- opnå og vise indsigt i forskelligartede teksters og teksttypers egenart og virkemidler
- forstå og bruge forskellige trykte og elektroniske kildetyper (tekster, billeder og lyd)
- målrettet og kritisk, herunder udvælge, bearbejde og sammenfatte det væsentlige i teksten i forhold til læseformål
- læse norske og svenske tekster med forståelse.


Slutmål i dansk – Det skrevne sprog – skrive:
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der
sætter dem i stand til at:

- skrive forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til situationen
- udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en sammenhængende og disponeret form
- styre skriveprocessen fra ide til færdig tekst
- anvende og forholde sig til korrekt sprog, retstavning og tegnsætning i egne og andres tekster
- anvende layout så tekst og billeder understøtter kommunikationen
- skrive en læselig, personlig, rytmisk håndskrift med passende hastighed og skrive på computer med hensigtsmæssig skriveteknik
- indgå i dialog om egne og andres skriftlige fremstillinger
- bruge informationsteknologi til at organisere, tydeliggøre og præsentere information til en bestemt målgruppe
- fastholde det væsentlige af det, de læser, hører og ser.


Slutmål i dansk – Sprog, litteratur og kommunikation:
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der
sætter dem i stand til at:

- gøre rede for sproget som handlemulighed og anvende det i en form, der passer til situationen
- tilegne sig kundskaber om sprog og sprogbrug, bevidsthed og viden om sprogformer, om sproglig stil og korrekthed samt om sprogets virkemidler, funktion og opbygning
- have indsigt i sprog, teksters og forskelligartede mediers æstetik og gøre rede for samspillet mellem sprog, indhold, genre og situation
- tilegne sig kundskaber om dansk litterær og kulturel tradition og udvikling
- gøre rede for og vurdere etiske, æstetiske og historiske aspekter i tekster og andre udtryksformer
- fortolke, vurdere og perspektivere ældre og nyere dansk og udenlandsk litteratur samt sagprosa og andre udtryksformer på baggrund af såvel umiddelbar oplevelse som analytisk fordybelse
- gøre rede for litterære genrer, fremstillingsformer, fortælleteknikker og virkemidler og anvende dem i en form, der passer til situationen
- tilegne sig kundskaber om trykte og elektroniske medier, billedkunst, film og drama og udtryksformernes sprog og æstetik
- anvende informationsteknologi til lyd- og billedforløb i fiktive og ikke-fiktive udtryksformer og multimedier i en form, der passer til situationen
- søge forskellig slags information og anvende den bevidst i en passende form.


De obligatoriske emner Færdselslære og Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering søges varetaget af klasselæreren på alle klassetrin. Undervisningen følger formål og slutmål, der er fastsat for folkeskolen i Fælles Mål.


Delmål 1 efter 3. klassetrin
Det talte sprog:

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der
sætter dem i stand til at:

- bruge talesproget i samtale, samarbejde og fremførelse
- fortælle, hvad de er optaget af, og udtrykke sig i genrer som referat, fortælling, oplæsning og drama
- tale med om kropssprog og stemme som udtryksmiddel
- bruge hjælpemidler, når de fortæller og dramatiserer
- lytte aktivt.


Det skrevne sprog - læse:
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder,der sætter dem i stand til at:
- læse ukendte, lette og alderssvarende tekster uden hjælp vise et sikkert kendskab til bogstavernes form, lyd og kombinationer
- læse forberedte tekststykker op, herunder eventyr, sagn, rim og remser
- lytte til andres oplæsning af tekster, herunder sagn, myter og salmer
- udtrykke deres egen forståelse af tekster
- gengive tekster i dramatisk form
- læse med forståelse og genfortælle handlingen i en tekst.


Det skrevne sprog - skrive:
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der
sætter dem i stand til at:

- skrive i enkle fiktive genrer som historie og eventyr
- skrive enkle tekster om egne oplevelser samt skrive ud fra fantasi, billeder og læste tekster
- skrive berettende
- skrive kronologisk
- stave til lydrette og hyppige ord i egne tekster
- skrive de små og store trykbogstaver i håndskrift
- lytte til andres tekster og læse egne tekster op i mindre grupper
- forholde sig skriftligt ved at tegne og skrive logbog og beskeder.


Sprog, litteratur og kommunikation:
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der
sætter dem i stand til at:

- bruge sproget som middel til konfliktløsning, underholdning og formidling af viden og være opmærksomme på
sprogets historisk/poetiske funktion
- tale med om samspillet mellem sprog, genre, indhold og situation
- være opmærksomme på sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i deres egne og andres tekster
- kende enkle sproglige virkemidler

- vide at sprog er opbygget af ord og sætninger, og at der er forskellige ordklasser
- vide at der er forskel på det talte og det skrevne sprog
- vide at tekster fra gamle dage kan være forskellige fra vores tids tekster
- forstå at tekster og andre udtryksformer kan udtrykke holdninger og værdier
- samtale om tekster og andre udtryksformer ud fra deres umiddelbare oplevelse og forståelse
- kende forskellen mellem fiktion og ikke-fiktion
- tale med om hovedindhold, tid, sted og handling i tekster og andre udtryksformer
- udtrykke sig i enkle produktioner med billeder, lyd og tekst samt i dramatisk form
- finde information på forskellige måder.

 

Delmål 2 efter 6. klassetrin
Det talte sprog:

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der
sætter dem i stand til at:

- bruge talesproget forståeligt og klart i fortælling samt samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse
- udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar, argumentation, debat, information, fortælling, oplæsning, interview, forespørgsel og drama og oplyse om fagligt stof
- udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i sammenhængende mundtlig form
- bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre
- bruge hjælpemidler, der støtter kommunikationen, bl.a. stikord og plancher
- lytte aktivt til bl.a. eventyr, sagn og myter, sange og salmer og følge op med analytiske og vurderende spørgsmål
- fungere som mødeleder, der styrer og konkluderer i en mindre forsamling
- forstå lette norske og svenske tekster og andre udtryksformer og kende til nogle ligheder og forskelle mellem nabosprogene.


Det skrevne sprog - læse
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der
sætter dem i stand til at:

- læse sikkert og med passende hastighed i både skønlitterær og faglig læsning
- bruge forskellige læsemåder - oversigtslæse, punktlæse og nærlæse
- fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af understregning, referat og resumé
- læse op og gengive egne og andres tekster i dramatisk form
- læse lette norske og svenske tekster.


Det skrevne sprog - skrive:
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der
sætter dem i stand til at:

- skrive i fiktive og ikke-fiktive genrer
- skrive sammenhængende om oplevelser, erfaring, fantasi, viden og følelser
- skrive refererende, beskrivende, berettende, kommenterende og argumenterende
- indsamle stof og disponere et indhold samt skrive fra idé til færdig tekst
- bruge substantiver, verber, adjektiver og pronominer i korrekt bøjningsform i egne tekster og bruge regler for sammensætninger
- bruge ordbogens opslagsdel samt stavekontrol og autokorrektur på computer
- bruge nyt afsnit, sætte punktum, spørgsmålstegn og komma samt markere replikker i egne tekster
- bruge illustrerende billeder i egne tekster
- skrive en sammenbundet, letlæselig brugsskrift med passende hastighed
- give respons på andres tekster og modtage respons på egne tekster efter vejledning
- bruge skrivning bevidst som hjælpemiddel i andre sammenhænge som logbog og hurtigskrivnings notater.

 

Sprog, litteratur og kommunikation:
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der
sætter dem i stand til at:

- bruge sproget som middel til konfliktløsning, overtalelse, underholdning, argumentation, formidling af viden og have
viden om sprogets poetiske funktion
- udtrykke viden om samspillet mellem sprog, genre, indhold og situation
- vise indsigt i sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i deres egne og andres tekster
- kende betydningen af sproglige virkemidler
- skelne mellem hel- og ledsætninger, kende de vigtigste sætningsled og have viden om forskellige ordklasser og deres funktion i sproget
- kende forskelle og ligheder mellem det talte og det skrevne sprog
- kende til litteraturens foranderlighed gennem tiderne
- finde udtryk for værdier både i andres udsagn og i tekster og andre udtryksformer
- fortolke, perspektivere og forholde sig til tekster samt andre udtryksformer ud fra umiddelbare oplevelse og begyndende analytisk forståelse i samspil med andre
- kende forskellige genrer inden for fiktion og ikke-fiktion
- gøre rede for genre, hovedindhold, kommunikation, komposition, fortælleforhold, fremstillingsform og temaer i tekster og andre udtryksformer i samspil med andre
- udtrykke sig i drama, billeder, lyd og tekst i forskelligartede produktioner
- søge information på forskellige måder samt forholde sig til resultaterne.

 

Delmål 3 efter 9. klassetrin
Det talte sprog:

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der
sætter dem i stand til at:

- bruge talesproget forståeligt, klart og varieret i samtale, samarbejde og diskussion
- vælge den mundtlige genre, der passer bedst til situationen
- fremlægge og formidle stof med indsigt i, hvilken form der passer til situationen, og hvilke hjælpemidler der bedst støtter hensigten
- udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en sammenhængende og disponeret form
- bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre og kommunikationssituation
- bruge hjælpemidler, der støtter kommunikationen, og gøre sig fri af manuskript
- lytte aktivt og forholde sig åbent, analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling
- fungere som mødeleder, der styrer og konkluderer
- forstå norsk og svensk i store træk og have kendskab til ligheder og forskelle mellem nabosprogene


Det skrevne sprog - læse:
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der
sætter dem i stand til at:

- læse sikkert og med passende hastighed i både skønlitterær og faglig læsning
- benytte varierende læsemåder afpasset efter formålet, oversigtslæse, punktlæse og nærlæse
- fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af understregning, referat, resumé og notater
- læse op og gengive egne og andres tekster i fortolkende og dramatisk form
- læse norske og svenske tekster


Det skrevne sprog - skrive:
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der
sætter dem i stand til at:

- vælge den fiktive eller ikke-fiktive genre, der passer bedst til skriveformålet
- skrive sammenhængende, klart, bevidst reflekterende og forståeligt om fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en form, der passer til situationen
- skrive refererende, beskrivende, berettende, kommenterende, argumenterende og reflekterende.
- indsamle stof og disponere et indhold på en måde, der fremmer hensigten med kommunikationen og styre skriveprocessen fra idé til færdig tekst
- forholde sig til formel sproglig korrekthed i egne og andres tekster
- bruge regler for sammensætninger og afledninger i egne og andres tekster
- bruge ordbogens opslagsdel og indholdsdel og bruge stavekontrol og autokorrektur på computer
- bruge nyt afsnit, sætte tegn og markere replikker i egne tekster
- anvende layout og bruge billeder i deres egne tekster
- skrive en læselig brugsskrift med passende hastighed
- skrive på computer med hensigtsmæssig skriveteknik
- give respons på andres tekster og modtage respons på egne tekster


Sprog, litteratur og kommunikation:
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der
sætter dem i stand til at:

- bruge og gøre rede for sproget som middel til konfliktløsning, overtalelse, underholdning, argumentation, manipulation, formidling af viden samt sprogets poetiske funktion
- gøre rede for samspillet mellem sprog, tekst, genre, indhold og situation
- forholde sig analytisk og vurderende til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed
- gøre rede for betydningen af sproglige virkemidler og bruge dem
- kende forskellige sætningstyper og sætningsled samt ordklasserne og deres funktion i sproget.
- Kende til sprogets udvikling og mangfoldighed.
- anvende viden om litteraturens foranderlighed gennem tiderne
- vurdere og perspektivere værdier og værdiforestillinger i andres udsagn samt i tekster og andre udtryksformer fra forskellige tider
- fortolke, vurdere og perspektivere tekster og andre udtryksformer
- kende forskellige genrer og deres blandingsformer inden for fiktion og ikke-fiktion
- gøre rede for genre, kommunikation, komposition, fortælleforhold, fremstillingsform, tema og motiv, sprog og stil samt meningen i tekster m.v.
- udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i såvel enkle som mere komplekse produktioner i en form, der passer til situationen, samt i dramatisk form


Udviklingen i undervisningen
Udviklingen i undervisningen fremgår af progressionen i de beskrevne delmål, som leder frem mod de beskrevne slutmål. Udviklingen kan beskrives som følger:


1. forløb: 1. - 3.klassetrin
Hver enkelt elev arbejder med sit sprog i mange forskellige situationer: ved at tale, ved at genfortælle, ved at fremvise, ved at lytte til hinanden, ved at læse og skrive samt ved at udforske sproget, bl.a. gennem leg, sang og eksperimenter.
Hovedvægten lægges på arbejdet med de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder.


Det talte sprog
I 1. klasse udnyttes det behov, små elever har for at bevæge sig, hvor de til digte, rim og remser
bruger krop, fingre og gebærder i rytmisk bevægelse.
I bogstavindføringen bruges historier, tegning, malning og læreren finder passende vers, hvorved
man kan forbinde vejen over billede og lyd til skriftegnet.
Eksempel: Bjørnen brummer bagved busken, buldrer, bumper og banker

Sprogopfattelsen bliver næret gennem det daglige fortalte eventyr, genfortælling og dramatisering af dette.
I 2. klasse fortælles om fabler og legender og her er der rig lejlighed til at dramatisere eventyrerne, hvilket fremmer den sproglige stimulans.
I 3. klasse fortælles fra Det gamle Testamente, som opfattes som hele menneskehedens historie, og her opleves mange fremmedartede ord og udtryk, idet stemningen i det gamle testamentes fortælleform søges bibeholdt.
Ligeledes er danskfaget en del af hjemstavnslæren, hvor eleverne hører om og arbejder med de gamle håndværk, bondes liv, fiskerens liv osv. I dette fag siges og bruges mange gamle begreber, hvilket øger ordforrådet og opøver en god udtale.


Det skrevne sprog
I al ro tilegner eleverne på en Rudolf Steiner skole sig skrivningen, først senere læsningen. Først gribe derefter begribe.
Ud fra eventyr tilegnes alle konsonanterne og ud fra gebærder tilegnes vokalerne, fordi de har en
forbindende og sjælelig stemning. Hertil er skolens særlige fag, eurytmi, til stor hjælp.
Efter i løbet af 1. klasse at have lært de store latinske bogstaver, lærer eleverne de små latinske trykte bogstaver at kende.
Da det er for tidligt at tale om retskrivning, bliver de fleste ord og sætninger dikteret af læreren.
Eleverne skriver også selvstændigt, men mere ”ud fra øret”, dvs. at de skriver lydskrift og bliver ikke øjeblikkeligt korrigeret. Det er vigtigt ikke at dræbe lysten til at udtrykke sig skriftligt, ved ustandselige korrektioner. Ud fra det skrevne og gentagelser på tale, lærer de lidt efter lidt ordets korrekte stavemåde.
I 3. klasse søges en overgang til en smuk håndskrift, skråskrift. Først øves med fjerpen og blæk,
senere med fyldepen.
Læsningen øves nu i form af en læsebog læreren selv har fremstillet ud fra tidligere kendte tekster, eller en anden egnet trykt bog.
Det forventes, at de fleste elever har tilegnet sig den elementære læsning i slutningen af 3. klasse, en undervisning der i høj grad bygger på højtlæsningen, både i kor og individuelt. Men da skolen ikke benytter sig af trykte lærebøger, er læsefærdigheden ikke så påtrængende nødvendig, hvorfor elever der ikke helt har tilegnet sig læsefærdigheden, får ro og god tid til at erhverve sig den i løbet af 4. klasse.

På dette klassetrin øves også ordklasserne: Navneord, udsagnsord og tillægsord.


Sprog, litteratur og kommunikation
Der bygges på elevernes erfaringer med hverdagssprog i arbejdet med en forståelse af at tekster er et sprog bestående af udtryk og indhold.
Forskelle mellem det talte og det skreven sprog opdages og erfares gennem sproglege, dramatisering, skrivning af breve, skriftlige og mundtlige fortællinger.
Lege, dramatisering, samtaler osv. Støtter den sproglige opmærksomhed og forståelse af tekster.
Eleverne opfordres til at læse egnet børnelitteratur hjemme.
Der lægges vægt på den frie samtale med udgangspunkt i elevernes egne oplevelser eller de oplevelser de har haft i forbindelse med stoffet.
Eleverne opmuntres til at spørge og få svar på spørgsmål.


2. forløb: 4. - 6. klassetrin
Hovedvægten lægges på elevernes arbejde med begreber og praktiske færdigheder gennem oplevelse, udforskning og erfaring, ligesom de danskfaglige dimensioners indbyrdes sammenhænge er grundlaget for undervisningen.
De elementære læse-, skrive- og stave- færdigheder konsolideres og automatiseres.


Det talte sprog
I 4. klasse møder eleverne nu i kraftfulde billeder den nordiske mytologi, heltesagn og fortællinger fra Danmarkshistorien. Halvt mystisk, halvt historisk stiger fortiden frem, dramatisk og handlingsmættet. Altså mere historier end historie.
Ud fra dette fortællestof er der gode muligheder for at finde stof til recitation, f.eks. fra Edda`en.
Ligeledes kan man i rytmisk tale opføre små og store skuespil om emnet.
I 5. klasse antager undervisningen en ny karakter. Nu skildres konturerne af en udvikling, af
menneskehedens historiske gang. Eleverne hører om de store kulturhistoriske perioder der har været, den indiske, den persiske og den ægyptiske. På baggrund af den orientalske verden, træder så den græske skønhedsverden frem i myter og historie, i tragiske, gribende skæbner eller i befriende, humoristiske episoder.
Ved at beskæftige sig med disse historiske kulturperioder, har man mulighed for at bruge de mange oprindelige tekster der er til rådighed, ofte i deres oprindelige form. Ved at bruge disse vers og tale i kor, forstærker man sprogkraften, som oven i købet i den gamle græske hexameter-rytmer, inddrager hjerteog pulsslag i et harmonisk forhold.
Ligeledes er Homers sange og Goethes Achilleus velegnet til i sproget at give en klasse et velgørende og velordnet element.
I 6. klasse følger Roms historie som en naturlig fortsættelse.
Rom`s historie danner også baggrunden for kristendommens tilblivelse.
Omkring det 12. år vågner behovet for at kunne se sammenhænge i livet. Kausalitetsbegrebet
kommer nu ind som en ny færdighed hos eleverne. Her kan man med sproget arbejde med små historier i recitationsform som ballader og folkeviser. Her, som i de fleste andre fag indgår danskundervisningen som en vigtig del i fortællefagene, hvor der bliver lagt vægt på korrekt sproglig udtale.


Det skrevne sprog

I 3. klasse har eleverne stiftet bekendtskab med de tre ordklasser: navneord, udsagnsord og tillægsord.
I 4. klasse arbejdes der nu videre med dette tema, verbernes tider, intetkøn og fælleskøn, samt
adjektivernes gradbøjning. Dette gøres dog ikke ud fra en meget abstrakt og systematisk form, men mere ud fra en oplevelse af kvaliteterne i nutid, fortid og fremtid.
Ved afslutning af 4. klasse bør eleverne være sikre i ordklasserne: verber, substantiver, adjektiver og til en vis grad forholdsord og stedord.
Den sammenhængende skrift med fyldepen skrives med øje for skriftens form, binding og hældning, hvilket suppleres med dynamisk tegning.
Kunsten i at skrive øves flittigt. På dette alderstrin er sproget helt centralt for fordøjelsen af
lærestoffet. Eleverne skriver ”stile” og ”digte”om indholdet i fortællestoffet, og da det er så indholdsrigt, har de derfor meget på hjertet. Dette er forudsætningen for at have lyst til at skrive.
Højtlæsning såvel som individuel læsning øves og retskrivningen får en fremtrædende plads.
I 5. klasse øves grammatikken fortsat og retskrivningen øves bl.a. gennem diktater og genfortælling. 

Stadig hentes meget af danskundervisningen fra alle fag og elevernes arbejdshæfter bærer nu præg af at være mere omhyggeligt udarbejdet og opstillet i meningsfyldt sammenhæng mellem tekst og illustrationer.
På dette alderstrin stimuleres eleverne til selvstændig læsning ved besøg på biblioteket, oprettelse af klassebibliotek o.lign.
I 6. klasse skal eleverne nu skrive helt selvstændige tekster som f.eks. stile.
Den nyvundne evne til bevidst iagttagelse danner udgangspunkt for en ny og selvstændig skriveglæde.
Der skal fra lærerens side vejledes, men indholdet skal komme fra elevernes egne erfaringer.
Tekster bliver da også til stadighed hentet fra hovedfagsundervisningens fortællestof, hvilket er et
vigtigt øvelsesmateriale, som bidrager til elevernes skriveglæde.
Retskrivning øves nu systematisk, og korrekt ortografi er et central emne i 6. klasse.


Sprog, litteratur og kommunikation

Gode skønlitterære forbilleder bliver vigtige i valg af læsestof. Der kan gives anvisninger på stilistiske virkemidler, dog uden pedanteri. Følelsen for det som er ”godt skrevet” vågner hos mange.
Der lægges stor vægt på elevernes til mundtlig at gengive hvad de har set eller hørt i deres dagligdag. I nogle fag vil det være muligt og oplagt, at give eleverne mulighed for at fremføre deres oplevelser eller synspunkter i form af foredrag for klassen. De kan også refererer bøger de har læst, enten som et skriftligt eller mundtligt referat.
I 6. klasse arbejdes der mere bevidst på, hvordan man diskuterer og kommunikerer i en klasse


3. forløb: 7. - 9. Klassetrin
Bearbejdelsen af oplevelser og erfaringer støttes i stigende grad af analytisk virksomhed. De
danskfaglige dimensioner integreres videst muligt.
Undervisningen i litteraturforståelse bygger på samvær og samtale om litteratur med udgangspunkt i elevernes umiddelbare oplevelse og forståelse af litterære tekster, både oplæste og selvlæste. Begyndende analytisk forståelse af sammenhænge mellem sprog, genre, handlingsforløb, personer og miljø samt synsvinkler spiller en vigtig rolle i arbejdet med litteratur og andre udtryksformer.
I skolens begynderundervisning afviger progressionen fra folkeskolens, idet skolen lægger megen
vægt på den elementære undervisning i skrivning, læsning og retskrivning kombineret med en
fortællende undervisning, der især dækker området folkeeventyr, sagn, myter samt rim og remser.
Skolen regner således 3. klasse for at være afslutningen på 1. danskforløb.


Det talte sprog
Den daglige recitation af digte eller vers før morgensang i salen og inden hovedfagstimens
begyndelse, skal have en sammenhæng med årstidernes skiften og festtider som, jul, påske, Sct. Hans og Sct. Michaels dag.
For at belive og motivere den stadige og daglige øvelse, er det en god ting for de større elever, at tage del ud af teksten for at beskrive og tale om indhold eller form i det der bliver sagt.
I dramatikperioderne arbejdes der i enkle øvelser med sproget, som er en stor hjælp til eleverne for at udrydde eventuelle sprogfejl og for på rette vis at karakterisere en rolle. Ligeledes indgår kropssprog, artikulation, stemmestyrke, tempo og rytme i indstuderingen af en rolle.
Emnerne tages fra klassiske forfatter som: Shakespeare, Ibsen, Shaw eller andre.
Der arbejdes med samtale og længere mundtlig fremstilling samt med mødeteknik og forskellige
former for debat.


Det skrevne sprog
I 7. klasse fortsætter arbejdet med selvstændig tekstfremstilling. Læreren sørger for, at dette går
gennem alle hovedfagsperioder. På denne måde vækkes sansen for, at de forskellige temaer kræver forskellig stilart. Skildringen af et kemiforsøg har en helt anden saglighed end skildringen af en historisk fortælling. I de helt selvstændige stile, lægges der vægt på evne til en nær og sansemættet iagttagelse.
Som et nyt tema nærmer man sig forsigtigt elevernes eget indre rum: sproget som instrument for at skildre følelser og oplevelser af personlig art, som glæde, sorg, skuffelse eller vrede. Det er også vigtigt, at vise hvordan sproget har former som udtrykker fine følelser og nuancer. Sproget har en iboende rigdom og visdom, som ikke må gå tabt.Det overordnede er glæde ved at læse. Derfor stimuleres eleverne til at læse meget og helst god litteratur udenfor skolens rammer, til at besøge biblioteket, hvilket altsammen sker i nært samarbejde med hjemmet. Eleverne får også til opgave at læse en eller flere bøger, som de derefter giver referat af.
I 8. klasse er de skriftlige opgaver delt i to. På den ene side skal eleverne lære at bruge et sagligt sprog. På den anden side er sproget det vigtigste instrument til at udtrykke det stærke indre liv, som lever i unge mennesker. Et mål for danskundervisningen er, at sproget efterhånden bliver deres helt eget kunstneriske udtryksmiddel. Derfor gælder det om at læse meget, læse og blive glad for god litteratur, begynde at kunne genkende stilistiske virkemidler og blive kendt med de vigtigste forfattere. Stadig spiller tekstarbejdet i hovedfag en vigtig rolle. Både her og i de rene danskopgaver, vil det være aktuelt at finde arbejdsområder for en procesorienteret skrivning, som i sin videre udvikling til det færdige resultat vil være præget af en stærk bearbejdning.
Grammatikken repeteres til stadighed ligesom den øves i engelsk og tysk.
I 8. klasse arbejdes meget med biografier af historiens store mænd og kvinder.
Man læser og diskuterer avisartikler og eleverne kan ofte med fordel og stor glæde lave deres egen avis og dermed optræde som journalister, redaktører osv.
Litteraturhistorien bliver i 9. klasse vigtig. Her behandles Goethes og Schillers liv og værk ligsom
litterære strømninger i dansk litteratur bliver behandlet. Det omhandler dansk litteraur fra ca. 1800 – 1900: Oehlenschläger, H.C. Andersen, J.P. Jakobsen, H. Bang m.fl.
Tema: Humor. Uddrag af Nestroys komedie, ”Temperamenternes hus”. Uddrag af Holbergs
komedie, ”Den politiske Kandestøber” Uddrag af Voltaires roman, Candide”.
Eleverne refererer bøger efter eget valg.
Stilskrivningen fortsætter med at udvikle studiet af stilistiske virkemidler og lægger i 9. klasse vægt på at udtrykke tanker og ideer, f.eks. i form af debat eller artikler med et ikke alt for kompliceret indhold. Avis- og ugebladssprog eller ungdommens jargon bliver undersøgt og studeret. Eleverne bliver også gjort bekendt med andre stiltyper, som juristsprog, bureaukratisprog osv.


Sprog, litteratur og kommunikation
Med udgangs punkt i sammenhæng mellem indhold, betydning og form arbejdes der med samspillet mellem genre, teksttype, sprog, indhold og situation, sprogets muligheder og sprog og teksters æstetik.
Med udgangspunkt i elevernes oplevelse og forståelse af litterære tekster og andre udtryksformer
arbejdes der med analyse, fortolkning og vurdering af både indhold og udtryk.
Arbejdet med at analysere, fortolke, vurdere og perspektivere foregår i små og større fællesskaber, men også elevernes individuelle tekstarbejde prioriteres.
Elevernes alsidige personlige udvikling I danskfaget arbejdes bevidst med at styrke denne udvikling gennem anvendelse at det overordnede læringssyn, der er beskrevet i skolens formål. Derudover bidrager faget gennem det faktum, at dansklæreren altid vil være klasselærer for den enkelte klasse.
Eleverne inddrages efter modenhed i en række beslutninger om såvel arbejdstemaer som
undervisningsformer, mål for udflugter og ekskursioner m.v.. Undervisningsformerne understøtter det centrale syn på en udvikling fra lærerstyring til deltagerstyring henover skoleårene.
Skolen har et tæt samarbejde mellem skole og hjem. Dette kommer til udtryk gennem en række
fællesarrangementer i løbet af året, hvor forældre inviteres til forskellige arrangementer, hvor eleverne ved forskellig optræden, viser noget af det der arbejdes med i de forskellige fag, og viser hvor langt de er nået. På denne måde får forældrene en dybere og mere indsigtsfuld oplevelse af elevernes standpunkt.
På Rudolf Steiner skolen anses det for væsentligt, at eleverne i løbet af skoletiden modtager mange og forskelligartede oplevelser. Skolen prioriterer således en aktiv praksis med ekskursioner og lejrskoler gennem hele skoleforløbet. Indtil 6. klasse forberedes disse aktiviteter primært som led i danskundervisningen, medmindre der er tale om fællesaktiviteter for hele eller dele af skolen. Skolens undervisningsplan er i øvrigt tilrettelagt, så eleverne vil møde faglige og personlige udfordringer af vidt forskellig art. Det er en del af skolens læringssyn, at undervisningen i bred forstand skal stille krav til menneskets mange forskellige intelligenser. Håndens og åndens arbejde forudsættes lige vigtige.
Måden at kommunikere og tale til hinanden på, forudsætter en løbende aktiv indsats fra lærere og
elever, og denne del af elevernes alsidige udvikling indgår også i danskfaget, hvor der arbejdes med mange af elementerne i den sproglige opmærksomhed. I arbejdet med skolens undervisningsmiljøplan, inddrages eleverne i betydende og mærkbare beslutninger om eget miljø alt efter alderstrin. De præsenteres for arbejdsmarkedets opbygning til varetagelse af arbejdsmiljøspørgsmål, som i skolen analyseres i en demokratisk-, en sikkerheds- og sundheds-, en biologisk-, en global og økologisk optik.
Eleverne arbejder hele skoletiden igennem med dansk i næsten alle fag. De fleste fag som dansk,
historie, geografi, matematik, fysik, kemi, biologi, geografi, zoologi, botanik, betegnes som hovedfag. I disse fag undervises der i 3-4 ugers perioder og de bliver læst som to sammenhængende lektioner. En klasse kan f.eks. have dansk hver dag i 3 uger fra kl. 8 – 10. Fagene skifter og kaldes hovedfagsperioder.
På denne måde bliver der arbejdet intensivt og sammenhængende med et fag, samtidig med at det lægges til side for noget nyt og senere tages op igen. Da eleverne selv skriver deres arbejdshæfter, enten fra en tekst på tavlen, en oplæst tekst eller ved egen formulering, bruger de i høj grad også faget i andre fag, som f.eks. historie, geografi, biologi, astronomi og i særlig grad i de naturvidenskabelige fag som fysik og kemi, hvor de selvstændigt opøves til at formulere sig klart og tydeligt ud fra de fænomener, de har set og hørt om. Det er skolens idé, at oplæringen i brugen af det danske sprog på alle planer er helt centralt, når skolen skal forberede eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre.

Undervisningsplan Matematik

Der undervises i matematik på alle klassetrin (1.-9. klasse)
De centrale kundskabs- og færdighedsområder er:

- Arbejde med tal og algebra
- Arbejde med geometri
- Matematik i anvendelse
- Kommunikation og problemløsning


Formål
Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende
matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Analyse og
argumentation skal indgå i arbejdet med emner og problemstillinger.
Undervisningen tilrettelægges, så eleverne opbygger matematisk viden og kunnen ud fra egne
forudsætninger. Selvstændigt og i fællesskab skal eleverne erfare, at matematik både er et redskab til problemløsning og et kreativt fag. Undervisningen skal give eleverne mulighed for indlevelse og fremme deres nysgerrighed og fantasi.
Undervisningen skal medvirke til, at eleverne oplever og erkender matematikkens rolle i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng. Med henblik på at kunne tage ansvar og øve indflydelse i et demokratisk fællesskab, skal eleverne kunne forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse.
Undervisningen har også det formål, at tilrettelægge undervisningen således, at den udvikler elevernes tanke, vilje og følelsesliv, i tankelivet ved at arbejdet med tal bliver udført kunstnerisk og alsidigt uden terperi, viljeslivet ved de stadige rytmiske gentagelser og i følelseslivet ved at gå på opdagelse i tallenes mange forunderlige og smukke former og rytmer.


Slutmål efter 9. klasse
Arbejde med tal og algebra

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der
sætter dem i stand til at:

- anvende tal i forskellige sammenhænge
- arbejde med forskellige skrivemåder for tal
- udvikle og benytte regneregler
- bestemme størrelser ved måling og beregning
- læse og benytte variable samt arbejde med grafiske fremstillinger i koordinatsystem
- vælge og bruge hensigtsmæssige metoder og hjælpemidler til beregning.

 

Arbejde med geometri
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der
sætter dem i stand til at:

- benytte geometriske metoder og begreber til beskrivelse af ting fra dagligdagen
- arbejde med modeller og fremstille tegninger ud fra givne betingelser
- tolke, benytte og vurdere forskellige typer af regning
- undersøge og beskrive egenskaber ved plan- og rumgeometriske figurer.

 

Matematik i anvendelse
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der
sætter dem i stand til at:

- vælge hensigtsmæssig regningsart i givne situationer
- bruge matematik som et redskab til at beskrive eller forudsige en udvikling eller en begivenhed
- arbejde med grafiske fremstillinger
- anvende statistik og vurdere statistiske oplysninger
- forholde sig til sandsynligheder
- erkende matematikkens muligheder og begrænsninger ved anvendelse af matematiske modeller

 

Kommunikation og problemløsning
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der
sætter dem i stand til at:

- erkende, formulere og løse problemer ud fra analyse af data og informationer
- argumentere for og give faglige begrundelser for fundne løsninger
- overskue og behandle matematiske problemstillinger, der ikke er af rutinemæssig art
- veksle mellem praksis og teori
- anvende relevante faglige udtryk og kommunikere om fagets emner med en passende grad af præcision
- bruge hverdagssprog i samspil med matematikkens sprog – i form af tal, tegning og andre fagudtryk


Delmål efter 3. klassetrin
Arbejde med tal og algebra

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der
sætter dem i stand til at:

- kende til naturlige tals opbygning, herunder rækkefølge, tælleremser, titalssystemet og romertal
- bestemme antal ved hjælp af simpel hovedregning og tællematerialer
- kende eksempler på praktiske problemstillinger, der løses ved addition, subtraktion, multiplikation og division
- arbejde med forberedende multiplikation og helt enkel division

 

Arbejde med geometri
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der
sætter dem i stand til at:

- tale om dagligdags ting og billeder med brug af det geometriske sprog og udgangspunkt i former, beliggenhed og størrelser
- arbejde med enkle konkrete former og gengive træk fra virkeligheden ved tegning
- arbejde med symmetriske øvelser i tegning
- arbejde med enkel måling af afstand, flade, rum og vægt

 

Matematik i anvendelse
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der
sætter dem i stand til at:

- vælge og benytte regningsart i forskellige praktiske sammenhænge
- kende til, hvordan tal kan forbindes med begivenheder i hverdagen
- indsamle og ordne ting efter antal, form, størrelse og andre egenskaber

 

Kommunikation og problemløsning
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der
sætter dem i stand til at:

- kende til eksperimenterende og undersøgende arbejdsformer
- arbejde med informationer fra dagligdagen, som indeholder matematikfaglige udtryk
- beskrive enkle løsningsmetoder, bl.a. ved hjælp af tegning
- kende til problemløsning som et element i arbejdet med matematik
- samarbejde med andre om at løse problemer, hvor matematik benyttes
- gennemføre eksperimenter og undersøgelser med sigte på at finde mønstre

 

Delmål efter 6. klassetrin
Arbejde med tal og algebra

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der
sætter dem i stand til at:

- kende til de hele tal, decimaltal og brøker
- benytte erfaringer fra hverdagen sammen med arbejdet i skolen ved opbygning af talforståelse
- kende tallenes ordning, tallinjen, positionssystemet og de fire regningsarter
- benytte hovedregning, overslagsregning og skriftlige udregninger
- kende til eksempler på brug af variable, herunder som de indgår i formler, enkle ligninger og funktioner
- kende til procentbegrebet og forbinde begrebet med hverdagserfaringer
- regne med decimaltal og benytte brøker knyttet til procent og konkrete sammenhænge
- arbejde med ”forandringer” og strukturer, som de indgår i bl.a. talfølger, figurækker og mønstre
- kende til koordinatsystemet og herunder sammenhæng mellem tal og regning

 

Arbejde med geometri
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der
sætter dem i stand til at:

- benytte geometriske metoder og begreber i beskrivelse af fysiske objekter fra dagligdagen, herunder figurer og mønstre
- tegne figurer i planer
- kende til grundlæggende geometriske begreber som vinkler og parallelitet
- arbejde med fysiske modeller og tegninger af disse
- kende til forskellige kulturers metoder til at angive dybde i billeder
- undersøge de enkelte tegnemetoders anvendelighed til beskrivelse af form og afstand
- måle og beregne omkreds, areal og rumfang i konkrete situationer
- tegne, undersøge og eksperimentere med geometriske figurer

 

Matematik i anvendelse
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der
sætter dem i stand til at:

- vælge og benytte regningsarter i forskellige sammenhænge
- anvende og forstå enkle informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk
- anvende faglige redskaber, herunder tal, grafisk afbildning og statistik, til løsningen af matematiske problemstillinger fra dagligliv, familieliv og det nære samfundsliv
- arbejde med enkle procentberegninger, herunder ved rabatkøb
- beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer
- foretage eksperimenter, hvori tilfældighed og chance indgår
- arbejde med rente og foretage renteberegninger, især i tilknytning til opsparing, låntagning og kreditkøb

 

Kommunikation og problemløsning
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der
sætter dem i stand til at:

- kende til eksperimenterende og undersøgende arbejdsformer
- beskrive løsningsmetoder gennem samtale og skriftlige notater
- opstille hypoteser, og efterfølgende ved at ”gætte og prøve efter” medvirke til at opbygge faglige begreber
- formulere, løse og beskrive problemer og i forbindelse hermed anvende forskellige metoder, arbejdsformer og redskaber
- samarbejde med andre om at anvende matematik ved problemløsning

 

Delmål efter 9. klassetrin
Arbejde med tal og algebra

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der
sætter dem i stand til at:

- kende til rationale til samt udvidelsen til de reelle tal
- kende til den kulturhistoriske betydning af udviklingen af tallene som beskrivelsesmiddel
- arbejde undersøgende, f.eks. med systematiske optællinger og med tallenes indbyrdes størrelse som led i opbygning af generel talforståelse
- benytte hovedregning, overslagsregning og skriftlige udregninger
- benytte formler, bl.a. i forbindelse med beregning af rente og rumfang
- forstå og anvende udtryk, hvori der indgår variable
- kende og anvende procentbegrebet
- regne med brøker, herunder i forbindelse med løsning af ligninger og algebraiske problemer
- kende funktionsbegrebet
- bestemme løsninger til ligninger og ligningssystemer med grafiske metoder
- løse ligninger og uligheder

 

Arbejde med geometri
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der
sætter dem i stand til at:

- kende og anvende forskellige geometriske figurers egenskaber
- fremstille tegninger efter givne forudsætninger
- benytte grundlæggende geometriske begreber, herunder størrelsesforhold og linjers indbyrdes beliggenhed
- kende og anvende målingsbegrebet, herunder måling og beregning af omkreds, flade og rum
- kende og anvende målestoksforhold, ligedannethed og kongruens
- udføre enkle geometriske beregninger bl.a. ved hjælp af Pythagoras læresætning
- arbejde med enkle geometriske beviser

 

Matematik i anvendelse
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der
sætter dem i stand til at:

- vælge regningsarter, benytte procentbegrebet og anvende forholdsregning i forskellige sammenhænge
- foretage økonomiske overvejelser vedrørende dagligdagens indkøb, transport, boligforhold, lønopgørelser og skatteberegninger
- arbejde med rente og foretage renteberegninger, især i tilknytning til opsparing, låntagning og kreditkøb
- arbejde med og undersøge matematiske modeller, hvori formler og funktioner indgår
- opnå viden om matematikkens muligheder og begrænsninger, som beskrivelsesmiddel og beslutningsgrundlag
- kende det statistiske sandsynlighedsbegreb
- anvende matematik som værktøj til løsning af praktiske og teoretiske problemer på en alsidig måde

 

Kommunikation og problemløsning
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der
sætter dem i stand til at:
- forstå og forholde sig til informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk
- problemformulere, beskrive fremgangsmåder og angive løsninger på forståelig vis, såvel skriftligt som mundtligt
- vælge hensigtsmæssig faglig metode, arbejdsform og redskab ved løsning af problemstillinger at tværgående art
- samarbejde med andre om at løse problemer ved hjælp af matematik
- veksle mellem praktiske og teoretiske overvejelser ved løsningen af matematiske problemstillinger
- benytte geometrisk tegning til at formulere hypoteser og gennemføre ræsonnementer
Fagets udvikling

 

Udviklingen i undervisningen fremgår af progressionen i de beskrevne delmål, som leder frem mod de beskrevne slutmål. Udviklingen kan beskrives som følger:
 

1. forløb: 1. – 3. klassetrin
Arbejde med tal og algebra

I 1. klasse begynder undervisningen med at tælle. Eleverne tæller rytmisk, går, klapper, tramper og hopper. Fra at tælle rytmisk er vejen til tabeller ikke lang, hvor tabeller skal danne det nødvendige grundlag for at lære at regne.
Der begyndes tidligt et grundigt arbejde med de enkelte tal fra 1 og opefter, i første omgang til 12.
Det er hovedformålet at nå frem til tallet som individualitet. Tallene skal læres som bogstaverne i
sproget. Tallet har også et ”ansigt”, et udtryk i sig selv. Man begynder med romertallene, fordi de er mindre abstrakte en tallene 2,5 eller 7, for ikke at tale om talpositionerne, som kræver en grundig bearbejdning.
Eleverne undervises fra begyndelsen i alle fire regningsarter samtidig. Overalt søger man at tage
udgangspunkt i helheden og gennem opdeling at nå frem til tallene, fra summen til addenderne, fra produktet til faktorerne osv. Hvad kan f.eks.12 være ? Det kan være 8+4, men også 3x4 eller
36-24, mangfoldige muligheder. Dette giver en langt større frihed til at vælge sværhedsgraden efter evne, eller regningsart efter temperament. Der tegnes til regneopgaverne, der hvor det falder naturligt.
Tallene skal i 1. klasse være nære og konkrete, tæt forbundne med fingre, kastanjer og klappende
hænder. En naturlig øvre grænse for regning med tal på denne måde vil være i et område op til 100, måske kun 50 eller 60.
I 2. klasse indøves de fire regningsarter inden for et større talområde og den lille tabel læres udenad, forfra og bagfra, stadig som rytmisk tælling. Der lægges stor vægt på hovedregning og regning ved at tælle på fingrene. Mere og mere begynder eleverne at skrive tal i meningsfyldte talopstillinger for dermed at se tallene som et talbillede og tallenes indbyrdes forhold.
Der arbejdes med, at eleverne for en vis fortrolighed med tidsenheder som timer, minutter, dage og måneder.
Opgaver fra det praktiske liv bruges i 3. klasse. F.eks. udfærdigelse af regninger. Metersystemet
behandles i forbindelse med hjemstavnslæren. Gamle mål omtales også i denne sammenhæng, f.eks. alen og fod. Tabeløvelser fortsættes i 3. klasse og det forudsættes at alle elever kan den lille tabel ved udgangen af skoleåret, men det er noget der til stadighed skal øves op gennem klasserne.
Skoleåret i 3. klasse er der, hvor man begynder at stille praktiske opgaver indenfor alle regningsarter, som skal regnes ved hjælp af regneteknik. Hver enkelt regningsart med hele tal, addition, subtraktion, multiplikation og division skal blive til en færdighed for de fleste.

 

Arbejde med geometri
Fra den første skoledag arbejdes der med den lige og krumme, urformer for alle bogstaver og tal.
Et væsentligt fag i de første fem skoleår er formtegning. Det er et selvstændigt fag, en mellemting
mellem tegning og geometri.
Her arbejdes der med et utal af geometriske former, i hensigtsmæssige opstillinger, mønstre og farver. Elevernes aktiviteter med disse former skal føre til en mere struktureret forståelse af form og orden.
Ud fra sin egne krop og individuelle målinger, opmåler eleverne skolegården, klasseværelset,
gymnastiksalen osv. i f.eks. fod, skridt, armlængder.
Arbejdet med målinger opbygger forståelsen for og anvendelse af måleenheder i det metriske system. De gamle mål læres også set i relation til mennesket.


Matematik i anvendelse
Undervisningen skal give eleverne mulighed for at opleve sammenhængen mellem brugen af
ordenstal og mængdetal og som resultat af en beregning.
Gennem brug af ordenstal og mængdetal udvikles elevernes evne til at anvende regning/matematik i kendte situationer i hverdagen
.

Tidsenheder og ”klokken” læres i løbet af 2. klasse.

Stillet overfor enkle problemstillinger kan eleverne med de færdigheder de har lært sig, løse mindre regne- og matematiske opgaver.
 

Kommunikation og problemløsning
Gennem forskellige oplysninger fra deres nære hverdag, tilegner eleverne sig og anvender
matematikkens faglige udtryk og begreber.
Ved at tegne forskellige former og samtale om dem, udvikles eleverne hen mod en mere formaliseret udtryksform. Den lige er ikke blot en streg, men en lige, den krumme er ikke blot en streg, men den krumme.
Disse udtryksformer danner grundlag for opbygning af en fælles forståelse af sproglige, skriftlige og grafiske udtryk


2. forløb: – 4. – 6. klassetrin
Arbejde med tal og algebra

Med udgangspunkt i elevernes talforståelse arbejdes der videre med mundtlige og skriftlige
matematiske udtryksformer.
Den mundtlige regning er stadig vigtig. Men hovedvægten bliver nu lagt på den skriftlige regning og med at dygtiggøre sig i alle regningsarter med hele tal. De praktiske opgaver bør være så livsnære som muligt, og stoffet hentes fra længdemål, vægt og rummål, samt fra tidsenheder og penge i handel og vandel.
Det helt nye stofområde i 4. klasse er brøkregning. Der lægges stor vægt på en billedmæssig
introduktion til brøkernes verden.
Ved afslutningen af 4. klasse skal eleverne have en stor grad af sikkerhed i den lille tabel, de skal være sikre i de fire regningsarter med hele tal, kunne addere og subtrahere brøker med enkle nævnere, have en vis forståelse for at regne medtidsenheder og frem for alt forbinde noget konkret og livsnært med de fire regningsarter.
I 5. klasse bliver de fire regningsarter udvidet til også at omfatte brøker, blandede tal og decimalbrøk.
Der lægges stor vægt på regneopgaver, både som isolerede regnestykker og i sammenhæng med praktiske problemstillinger.
Måleenheder for længde, vægt og volumen udvikles videre indenfor decimalsystemet.
Brøkregning vedligeholdes og videreføres i stigende sværhedsgrad i 6. klasse, til også at omfatte
division med brøk, blandede tal og decimalbrøk.
På dette klassetrin indføres, øves og videreføres procent- og rentesregning. Herfra tages
udgangspunkt til den første aritmetik, idet renteformlens bogstaver føres over i aritmetikkens.

 

Arbejde med geometri
Det undersøgende og eksperimenterende arbejde med geometriske former og mønstre videreføres, så elevernes begrebsdannelse udvides bedst muligt.
I grænseområdet til tegningen arbejdes der i 5. klasse med frihåndsgeometri, som en direkte forøvelse til 6. klasses passergeometri.
I frihåndsgeometri tegnes alle figurer: cirkler, kvadrater, forskellige trekanter o.s.v. i mange forskellige opstillinger og mønstre. Alle de geometriske grundbegreber læres, samtidig med at den frie tegning af geometriske figurer øver øjet, viljen og sansen for sammenhænge mellem de forskellige geometriske former.
De grundlæggende geometriske begreber indgår desuden som et beskrivelsesmiddel. Grundlæggende for disse klassetrin er betragtning af fladen.
Fra frihåndsgeometrien føres eleverne til en nøjagtig konstruktion af det tidligere frit tegnede.
Udgangspunktet tages f.eks. i de blomsterformer, der opstår ved cirklens opdeling. Fra cirklen søges overgangen til trekanten og firkanten. Det er vigtigt, at de forskellige former for trekanter (ligesidet, ligebenet, retvinklet) og firkanter (kvadrater, rektangler, parallelogrammer, trapezer, romber) kommer frem ved at indføre bevægelse i geometrien, således at eleverne ser den ene form forvandle sig over i den anden.
Alt arbejde udføres nu med passer og lineal, som appellerer til nøjagtighed og streng lovmæssighed.
Mod slutningen af skoleåret søger man at udvikle den pythagoræiske læresætning ud fra en
fladeforvandling af arealet.


Matematik i anvendelse
Som tidligere omtalt bør de praktiske opgaver være så livsnære som muligt, og stoffet hentes fra
længdemål, vægt og rummål, samt fra tidsenheder og penge i handel og vandel. Dette giver eleverne mulighed for og støtte til at kunne se sammenhængen mellem et formuleret problem og en hensigtsmæssig løsningsmetode. Konstruktion og bygning af de platoniske legemer.

 

Kommunikation og problemløsning
Ud fra målrettede eksperimenter med og undersøgelse af data og informationer, f.eks. meteorologi, temperatur, fugtighed, vindretning, vejrlig osv. (f.eks. 6. klasse) lærer eleverne efterhånden at formulere problemstillinger og løse dem ved hjælp af matematik.
Gennem dialog om problemløsningen gives eleven mulighed for at udvikle kompetencer i at benytte ræsonnementer og give faglige begrundelser for fundne løsninger.

3. forløb: – 7., 8. og 9. klassetrin

Arbejde med tal og algebra
I de følgende tre år kommer tekststykker til at spille en stadig større rolle, og der lægges vægt på en fornuftig opstilling af skriftlige regnestykker.
I 7. klasse tager mange af opgaverne emner fra geometri og fysik (flade, rumfang, vægt, vægtfylde, legeringers renhed osv.
Algebraen, som er grundlagt i 6. klasse, udvikles nu gennem elementære øvelser i addition,
subtraktion og multiplikation, med og uden parenteser.
I aritmetikken behandles nu potensopløftning, roduddragning, positive og negative tal, ligninger med èn ubekendt, sat i forbindelse med det praktisk liv.
I 8. klasse arbejdes der med, irrationelle tal, grafiske afbildninger samt udvidelse af regning med
potenser og rødder. Arbejdet med koordinatsystemet spiller her en stor rolle.
Algebraen fører til udvikling af kvadratsætninger. Al tidligere aritmetik med naturlige og rationelle tal behandles og øves nu algebraisk. De to regler for potensregning indføres. Ligninger udvides til
tilsvarende vanskelighedsgrad og eleverne øver både opstillede og uopstillede ligninger.
Volumenregning gennemgås fra terning over kegle til kugle, og udvides til senere at omfatte
overfladeberegning af disse. Regning med rødder udvikles til kubikrod og sammenhæng mellem rumfang, vægt og tæthed øves.
Rentesregning udvides videre til beregning af lån og elementær varekalkulation øves. Begrebet
gennemsnitsfart og enkle problemer knyttet til dette område øves også.
Ligeledes behandles hele området med sandsynlighedsberegning.
Der lægges i 9. klasse vægt på at udvikle elevernes forståelse for de grundlæggende ideer i enkel
matematik og aritmetik.
De forskellige former for talsystemer gennemgås og sammenlignes med 10-tal systemet.
Der lægges særlig vægt på det binære talsystem. Ud fra samme princip gennemgås kombinatorik og sandsynlighedsregning. I brøkregning udvikles den fulde oversigt over brøkregning med flerleddede størrelser, samt ligner med èn ubekendt på tilsvarende niveau. Vigtig er ligeledes ligninger med to ubekendte.

 

Arbejde med geometri
I 7. klasse fortsætter og udvides emnerne fra 6. klasse og fører frem til og med den pythagoræiske Læresætning. Opgaver med cirklens omkreds og areal.
I 8. klasse arbejdes desuden med flade- og rumberegninger. Cirklen og dens linier. Kongruente og ensvinklede trekanter. Første indføring i de geometriske steder, tallet Pi og det gyldne snit.
I geometrien behandles forstørrelse og formindskning.
Det tegneriske i geometrien øves ved forskellige former af stigende sværhedsgrad,
f.eks.flersymmetriske mønstre, spiral, flere planer i en terning.
Konstruktionsopgaver ud fra de fire enkleste geometriske steder introduceres.
I geometrien gennemarbejdes alle grundlæggende flader, periferivinkelsætningen og
tangentkonstruktioner gennemgås og anvendes i mere sammensatte konstruktionsopgaver.
Forskellige diagrammer indføres, stolpediagram, cirkeldiagram m.m.
I 9. klasse indføres teknisk tegning og projektionstegning
Der arbejdes fortsat videre med det tidligere tilegnede stof, nu i stigende sværhedsgrad.

 

Matematik i anvendelse
I de naturvidenskabelige fag som fysik og kemi, indgår matematikken som en nødvendig del af
undervisningen, hvor eleverne efterprøver deres forsøg med matematiske modeller og statistiske
beskrivelser eller beregninger.
Der fremstilles i ler, pap eller træ regulære legemer som terning, 3-6 kantede prismer, pyramider eller oktaeder i tre dimensioner, og eleverne finder frem til at fremstille en cylinder eller kegle i en skæv projektion, således at ellipseformen kommer frem.
Anvendelsen af forskellige matematiske fremgangsmåder skal give eleverne mulighed for at vurdere, hvorvidt fremgangsmåden er hensigtsmæssig og mulighed for at forholde sig til de fremkomne resultater. Dette skal give eleverne mulighed for at indse sammenhængen mellem et formuleret problem og en hensigtsmæssig, matematisk løsningsmetode.
I 9. klasse indgår EDB undervisningen som et led i matematikundervisningen.

 

Kommunikation og problemløsning
Den videre udvikling og målretning af forskellige øvelser, skal give eleverne mulighed for at vælge og argumentere for deres valg af problemformulering.
I undervisningen tilstræbes det, at eleverne ud fra løsningen af deres praktiske opgaver umiddelbart kan se løsningen på problemet, og dermed give dem den kompetence, der er nødvendig for at løse de matematiske problemer.

 

Elevernes alsidige personlige udvikling
Denne udvikling styrkes bevidst i faget, gennem tilegnelsen af matematik som naturvidenskabeligt
sprog, og den indsigt og forståelsesforøgelse, der følger heraf.
Arbejdsmetoder, personlige udfordringer og samarbejdsformer, organiseres i overensstemmelse med skolen værdi- og idegrundlag.

Eurytmi - Et bevægelsesfag

På Rudolf Steiner skolerne er faget EURYTMI obligatorisk fra bh. kl. til 12. klasse. Eurytmi er som udgangspunkt en kunstart, hvor musikkens og sprogets inderste kerne og struktur synliggøres i bevægelse. Deraf kommer det, at man skelner mellem toneeurytmi og lydeurytmi. I forbindelse med grundlæggelsen af den første Rudolf Steiner skole i 1919 blev eurytmien også anlagt som et pædagogisk bevægelsesfag. Kort og godt kan faget beskrives som ”gymnastik for sjælen”.

Eurytmiundervisningen lægger sig tematisk op ad indholdet i klassetrinnets øvrige fag - specielt hovedfag. Igennem bevægelser øves og bearbejdes essensen i lærestoffet, så det når helt ind i hænder og fødder, hjerte og hoved.


Ved at gøre eurytmi øver eleverne centrering, koncentrationsevne, social kompetence, fællesskabsdannelse og bevægelseskoordination. Herved integreres og balanceres vilje, følelse og tanke i barnet – for igennem eurytmien, skal eleven faktisk på samme tid både overskue bevægelsesforløb, opleve sproget/musikken og udtrykke det oplevede med kroppen.
Fra bh. Kl. til 4. kl. har eleven eurytmi 1 time ugentligt, hvorimod der fra 5. kl. til 12. kl. undervises i faget 2 timer ugentligt.

Lærerplanen i Eurytmi

Generelt om 1. – 4. klasse
Undervisningen bygger først og fremmest på fællesskabet i gruppen. Eleverne lærer fagets grundelementer ved at efterligne.

1. klasse
Helheden, som kredsen er et billede på, danner det grundlæggende formprincip og udgangspunkt. Her lærer eleverne at orientere sig både mod kredsens centrum og omkredsen. Formprincipperne lige linje og bue øves. I lydeurytmien er der en bevægelse (gebærde) for alle lyde i alfabetet. Disse øves ved efterligning, og i 1. klasse er det hovedsageligt eventyr, der udgør det sproglige materiale. I toneeurytmien, hvor det er alle musikkens grundelementer, der danner basis for undervisningen, er det på dette klassetrin primært rytmiske lege, rytmen og tonehøjden i musikstykker og musikintervallet kvinten, der er i centrum.

2. klasse
Kredsen er forsat det grundlæggende udgangspunkt, men på dette klassetrin kommer dualiteten ind i billedet. I lydeurytmien viser det sig tematisk i legender og fabler. Formmæssigt ved at arbejde med at dele kredsen på forskellige måder. De fire klassiske elementer: jord – luft – ild – vand øves gennem bevægelse. I toneeurytmien er det fortsat enkle tonehøjder, enkle bevægelser til motiv og fraser i musikken, musikalske rytmer, flow og nøjagtighed i bevægelsen, der bliver øvet.

3. klasse
Eleverne lærer at orientere sig i rummet i forhold til kredsens midtpunkt. Geometriske formelementer som: Firkanter, trekanter og ottetaller øves. I lydeurytmien skal undervisningen understøtte oplevelsen af sproget ud fra bevægelser til tekst. I toneeurytmien er det rytmiske motiver, tonehøjden som bevægelse, dur og mol og bevidstgørelse af tonernes navne.

4. klasse
Kredsen opløses, og det frontale bevægelsesprincip indføres. Dvs. at eleverne hele tiden bevæger sig med front det samme sted hen. Arbejdet med kobberstave introduceres og bruges til forskellige koncentrationsøvelser i kombination med musik, rytmer eller vers. I lydeurytmien skal eleverne efterhånden kunne alle lydgebærder for hele alfabetet.
Introduktion til de første eurytmiske grammatikformer.
I toneeurytmien handler det om bevidstgørelse af takt og øvning af forskellige taktarter, rytmer, forskellige nodeværdier og betoninger. C-dur skalaens tonebevægelser, dur og mol øves.

Generelt om 5. – 9. klasse
Eurytmiundervisningen er nu gradvist blevet forandret fra et legende fag til et bevægelsesfag, hvor eleverne gennem øvelser udvikler specielle færdigheder. Der kræves mere præcision og stilfuldhed af eleverne og en stærkere grad af socialt samspil i gruppen.

5. klasse
Mere komplicerede gruppekoreografier kan indføres. Lydgebærderne differentieres, og arbejdet med grammatiske former fortsætter. Bevidstgørelse af stigende og faldende rytmer i sproget. Musik fra barokken og klassisk tid.

6. klasse
Alle stavøvelser er aktuelle. Trekants-og firkantsforvandlinger øves koreografisk.
Koordinations -og koncentrationsøvelser i kanon. Udarbejdelsen af kvaliteter som pathos og ethos, dramatisk og lyrisk i tilknytning til en tekst. Grundlæggende rytmer som kort -lang og taktarterne betonet – ubetonet, er nu blevet til færdigheder. Introduktion af intervallerne. Takt, rytme og tonehøjde i længere musikstykker øves.

7. klasse
Øvelser i at bruge alle rummets dimensioner og bruge retningerne som et mere dramatisk udtryk. Tredelt gang. Øve og iagttage finere følelsesudtryk gennem kroppens bevægelser, anvendt dramatisk eller humoristisk. Arbejde med former og lydgebærder til ballader og humoresker. Øvelse af intervallerne fortsætter.

8. klasse
Øvelser med indslag med mere fysisk udfordring, hurtighed og bevidst dynamik i bevægelserne. Rytme med modrytme ved brug af hoved, hænder og fødder.
Der lægges vægt på brug af eurytmiske elementer i dramatisk sammenhæng.
Udarbejdelse af ballader i grupper med fokus på roller, masker og hovedstillinger.
I toneeurytmien vedligeholdes de grundlæggende færdigheder, og der indføres elementer som synkope, bas og diskant. Der lægges vægt på store bevægelsesforløb og formforvandlinger i det musikalske. Intervalbevægelserne sættes i relation til anatomiundervisningen.

Generelt om 9. klasse og overskolen
Fra og med 9. klasse er det vigtigt at eleverne udvikler klare begreber om det, der sker i eurytmifaget, samtidig med at der lægges vægt på det kunstneriske element i langt højere grad end tidligere.

9. klasse
Grundøvelserne bygger på kontraster såvel i naturen som i mennesket. Bevidstgørelse af forskellige bevægelsesmåder i forhold til indhold eller kvalitet i tekst og musik. Teoretisk behandling af eurytmiske strukturer og elementer. I lydeurytmien videreudvikles ovenstående fortsat. Det horisontale og det vertikale i musikken, dvs. melodi og harmoni bevidstgøres. Der arbejdes med konsonanser og dissonanser. Egne koreografier til små tekster og melodier udføres.

 

Slutmål efter 9. klasse
Efter 9. klasse skal eleverne have opnået gode færdigheder i eurytmiens grundelementer. Det forventes, at der er kendskab til nedenstående elementer såvel teoretisk som bevægelsesmæssigt:

Lydeurytmi:
vokaler, konsonanter og forskellige digtformer
Forskellige grammatiske formprincipper
Bevægelser til forskellige sproglige stemninger, f.eks. glæde, sorg o. lign.

Toneeurytmi:
Takt, rytme, melodi og harmoni
Danne egne koreografier til musikken
Kende bevægelser til intervallerne
Kende større rumlige former samt forskellige koordinations -og koncentrationsøvelser
Kende sociale øvelser
Kende rytmeøvelser

Undervisningsplan Engelsk

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.
 

Formål:
Det er formålet med undervisning i engelsk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem at begå sig på engelsk, forstå daglig tale og skrevet engelsk. At de kan udtrykke sig på engelsk både skriftligt og mundtligt.
Undervisningen skal udvikle elevens bevidsthed om sproget. Den skal skabe rammer for oplevelse, indsigt og samarbejde samt styrke elevernes aktive deltagelse i undervisningen. Dermed kan lysten til at beskæftige sig med kultur fra de engelsk sprogede lande fremme deres egen kulturelle forståelse.


Slutmål efter 9. klasse
Ved slutningen af 9. klasse skal eleverne:

Generelt:
• Have tilegnet sig grundlæggende viden om den engelske grammatik og sætningsanalyse.
• Kunne bruge ordbøger, orientere sig i grammatiske oversigter samt andre hjælpemidler, f.eks. IT.
Have stiftet bekendtskab til en del centrale engelsksprogede forfattere igennem litteratur, prosa og poesi. Anvende viden om levevilkår, værdier og normer i engelsktalende lande i
arbejdet med skønlitteratur, sagprosa og medier.
• Perspektivere tekster til egen kultur og til forhold i engelsktalende lande.
• Anvende engelsk som et internationalt kommunikationsmiddel i og uden for skolen.


Mundtligt:
• Deltage uforberedt i samtaler om kendte emner.
• Gengive informationer og oplevelser.
• Redegøre for erfaringer og viden og udtrykke følelser og holdninger i forbindelse med samtaler, debatter og fremlæggelser.
• Læse, forstå og referere hovedindholdet af forskellige typer af tekster indenfor genkendelige emner.
• Kunne læse med tydelig og korrekt udtale og tilegne sig indholdet af fortællende og beskrivende tekster, på alderssvarende niveau, samt gengive disse mundtligt.


Skriftligt:
• Udtrykke oplevelser, følelser og viden i en sammenhængende, skriftlig form.
• Kunne anvende retskrivning og tegnsætning således at meningen i en tekst bliver tilstrækkelig tydelig.
• Afpasse en skreven tekst i forhold til modtageren, når der er tale om teksttyper fra dagligdagen.


Delmål efter 3. klasse:
• Være blevet fortrolig med sproget igennem leg, sang, rim, remser, recitation og mindre skuespil.
• Have opbygget et mindre ordforråd.
• Kunne lytte til sproget og forstå små sætninger i forbindelse med hverdagen og den nære omgivelse.
• Udtale engelsk korrekt i forbindelse med sang og recitation.

Delmål efter 6. klasse.
• Kunne forstå tydelig og enkel tale og reagere på denne.
• Kunne deltage i enkle samtaler om hverdagen og gennemgåede emner.
• Kunne forstå enkle læsetekster, fortællinger og recitationer.
• Kunne gøre sig forståelig skriftligt gennem enkle meddelelser og tekster.
• Kende den første grundlæggende grammatik og reglerne derfor og kunne bruge dem i forbindelse med skriftlige opgaver.

 

Faget i klasserne – Fagplanen
1. klasse

• Eleverne møder sproget igennem leg, sang, remser og recitation på engelsk. Alt foregår i kor.
• Et mindre ordforråd hentet fra de nære omgivelser opbygges via legen, små skuespil og improvisationer.
• Enkle spørgsmål og svar danner grundlag for den første dialog.

 

2. klasse
• Arbejdet med sang, leg, remser skuespil videreføres.
• Samtalen igennem spørgsmål og svar videreføres. Eleverne får en oplevelse af du, jeg og vi i sproget.
• De sproglige relationer til det nære i omgivelserne videreføres.
• De små tal, ugedage og årstider øves og inspirerer undervisningen.

3. klasse
• Det skriftlige arbejde påbegyndes i det små.
• Der arbejdes i hæfter. Mindre vers og sange skrives ned og illustreres med farverige tegninger.
• Arbejdet med sang, recitation og drama fortsættes.
• Dialogen fortsættes og udvides.

 

4. klasse
• Arbejdet med sang, recitation og drama fortsættes og får et mere individuelt præg.
• Det skriftlige arbejde udvides til små selvstændige tekster.
• Let læselige tekster kommer til og forberedes til oplæsning i kor og individuelt.
• Den første grammatik indføres. De tre store ordklasser, ental og flertal.

 

5. klasse
• Ud fra det læste vokser det skriftlige. Små genfortællende tekster skrives i arbejdshæftet.
• Der arbejdes fortsat med små læsestykker.
• Grammatikken videreføres. Bøjning af verber i forskellige tider og alle ordklasserne.
• Samtalen øves fortsat.
• Ordsprog.

 

6. klasse
• Der lægges større vægt på forståelsen af læste tekster.
• I grammatikken arbejdes der med målrettede skriftlige øvelser. Sætningsanalyse.
• De latinske betegnelser indføres.
• Der lægges vægt på den mundtlige dialog igennem samtale omkring hverdagsbegivenheder og det læste stof.
• Læsestoffet indeholder op til 600 forskellige gloser.
• Det skriftlige arbejde udvides.

 

7. klasse
• Analytisk overblik i grammatikken.
• Regelmæssige og uregelmæssige verber, ental og flertal og tiderne.
• Eleverne indføres i arbejdet med ordbøger i forbindelse med oversættelse.
• Det skriftlige arbejde udvides med små stile.
• Litteratur, drama, recitation, diktat, samtale.

8. klasse
• Grammatikkens hovedområder.
• Direkte og indirekte tale.
• Adjektivernes, adverbiernes sproglige kvaliteter øves.
• Diktater, stileøvelser og skriftlige opgaver.
• Litteratur, læsning, genfortælling og forståelse øves videre.

9. klasse
• Den grundlæggende grammatik repeteres og komplimenteres.
• Det skriftlige øves gennem stile og genfortællinger fra litteraturen.
• Mundtlig fremlæggelse af undervisningsstoffet ud fra elevens individuelle standpunkt. Samtaler. Spørgsmål og svar.
• Læsning og oversættelse af litteratur fra engelsksprogede lande; noveller, tidsskrifter og avisartikler.

 

Særligt om fremmedsprog
På Rudolf Steiner – skolen i Århus undervises der i to fremmedsprog allerede fra 1. klasse. Undervisningen i engelsk og tysk gives på 4-6 ugentlige sprogtimer. Efter 9. klasse fortsætter undervisningen i engelsk til og med 12. klasse. I stedet for tysk tilbydes eleverne at stifte bekendtskab med et tredje fremmedsprog, spansk.


Det er væsentligt for undervisningen på skolen, at den tager udgangspunkt i det talte ord. Derigennem får eleverne på de mindste klassetrin en oplevelse af sprogets egen karakter og dets særlige iboende kræfter og kvaliteter. De forskellige sprog har udviklet varierende måder at udtrykke sig på og dermed også en varierende oplevelse af virkeligheden. Dette udvikler elevens evne til at forstå i almen forstand og skaber en fornemmelse for en anden kultur og for de sociale
kræfter, som denne bærer med sig. Undervisningen skal give eleverne indsigt i engelsktalende landes kultur-, historie- og samfundsforhold. Dette styrker deres internationale forståelse og forståelse af egen kultur.


I de mindste klasser arbejdes der med intonation, rytme, klang og lyde fra det fremmede sprog. Det intellektuelle stof er i første omgang underordnet, men der lægges megen vægt på en gemyts- og følelsesmæssig oplevelse af sproget. Dette opnås i høj grad igennem leg og bevægelse og de mange muligheder og variationer, der ligger i vers, remser, sange, lege, dynamik, temposkift osv. Eleverne befinder sig på et alderstrin, hvor efterligning er grundlag for megen læring. Der skrives og læses ikke i sprogtimerne i 1.- og 2. klasse. Efter 3. klasse bliver det individuelle mundtlige arbejde en større del af undervisningen. De elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder påbegyndes og bevidstgøres langsomt igennem tekster, som eleverne til dels kender på forhånd. Den håndskrevne tekst suppleres nu langsomt med trykte tekster. En vigtig
pædagogisk målsætning er, at nyt læsestof først præsenteres af læreren igennem fortælling af indhold og oplæsning før eleverne går i gang med at bearbejde stoffet. Der lægges endnu ikke stor vægt på oversættelse af læsestoffet, men en generel forståelse af indholdet. Det er vigtigt at eleverne oplever en fremgang i sprogindlæringen, hvilket bl.a. sker ved at skabe gode rytmiske arbejdsvaner. Der skal være tillid og respekt i undervisningen, så alle tør eksperimentere med sproget. I 7.- til 9- klasse styrkes den daglige brug af sproget, både det talte og det hørte.
Litteraturen udvides i takt med elevens udviklingstrin og parallelt med skolens læreplan så fortællestoffet også drages ind som temaer i sprogundervisningen.


Der sættes fokus på bestemte forfattere hentet fra sprogkredsens litteratur. Det talte sprog øves stadig igennem recitation og samtale. I disse år får grammatikken en mere logisk begrundet forklaring og øves igennem skriftlige øvelser fra en trykt grammatik bog. Et vigtigt arbejde i det skriftlige er omstillingen fra genfortælling til mere selvstændige engelske stile. Læreren må bruge megen tid i klassen på at forberede et tema, så eleverne har de nødvendige gloser og udtryk, men det er vigtigt, at de selv udtrykker sig frit og tør skrive løs uden frygt for evt. fejl. Der stilles
dog krav til deres grammatiske bevidsthed.

Undervisningsplan Biologi

Der undervises i biologi på 7. – 9. klassetrin
De centrale kundskabs- og færdighedsområder er:

- De levende organismer og deres omgivende natur
- Miljø og sundhed
-  Biologiens anvendelse
- Arbejdsmåder og tankegange

 

Formål for faget
Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer, mennesket og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelsen af biologi. Der skal lægges vægt på forståelsen af sammenhænge.
Undervisningen skal vække interessen for sundhed og miljø, naturen i alle dens tilskikkelser og fremme glæde ved natur og lyst til at beskæftige sig med biologiske emner og problemstillinger.
Elevernes ansvarlighed overfor natur og miljø skal videreudvikles, og undervisningen skal bidrage til at skabe grundlag for stillingtagen og handlen i forhold til menneskets samspil med naturen.

 

Slutmål efter 9. klassetrin
De levende organismer og deres omgivende natur
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til, at:
- kende og beskrive udvalgte organismer, deres livsytringer og tilpasninger til forskellige livsbetingelser
- kende til opbygning og omsætning af organisk stof, stofkredsløb og energistrømme
- redegøre for grundlæggende forhold i arvelighed og evolution

 

Miljø og sundhed
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til, at:
- beskrive og forklare væsentlige kropsfunktioner
- kende forskellige faktorer, der påvirker menneskets sundhed
- beskrive menneskers anvendelse af naturgrundlaget samt inddrage perspektiver for bæredygtig udvikling
- forholde sig til aktuelle miljøproblemer og deres betydning for menneskers sundhed og den omgivende natur

 

Biologiens anvendelse
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til, at:
- undersøge og forklare almene biologiske processer i fødevareproduktionen
- forholde sig til moderne bioteknologisk anvendelse og betydning for den enkelte, samfundet og naturen

 

Arbejdsmåder og tankegange
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til, at:
- søge biologisk viden og forståelse gennem egene undersøgelser og eksperimenter i naturen og laboratoriet
- undersøge udvalgte biotoper med deres biologiske mangfoldighed
- kende til, hvordan biologisk viden bliver til gennem naturvidenskabelige arbejdsmetoder
- genkende biologiske argumenter og modeller i samfundsdebatten samt overveje deres muligheder og begrænsninger
- forholde sig til værdier og interessemodsætninger knyttet til problemstillinger med biologisk indhold


Trinmål efter 8. klassetrin
De levende organismer og deres omgivende natur

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til, at:
- kende og beskrive udvalgte organismer og deres systematiske tilhørsforhold samt anvende begreber om livsytringer, herunder fødeoptagelse, respiration, vækst, formering og bevægelse i forbindelse med forskellige typer af organismer
- kende og beskrive forskellige typer organismer og deres livsbetingelser som føde, næringsstoffer, vand, ilt, lys og funktion
- give eksempler på forskellige arters tilpasning i bygning, funktion og adfærd til forskellige typer af levesteder og livsbetingelser
- gøre rede for fotosynteseprocessen og dens grundlæggende betydning i økosystemer
- beskrive udvalgte stoffers kredsløb i naturen
- gøre rede for eksempler på naturlige og menneskeskabte ændringer i økosystemer og deres betydning for den biologiske mangfoldighed
- kende til vigtige principper for artsdannelse og livets udvikling og sammenhængen med biologisk mangfoldighed.

 

Miljø og sundhed
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til, at:
- beskrive funktionen af og sammenhængen mellem skelet, muskler, sanser og nervesystem
- redegøre for de vigtigste funktioner af de indre organer og deres indbyrdes samspil, herunder i fordøjelsessystemet, lunger og blodkredsløbet
- kende til regulering af det indre miljø gennem nerve- og hormonsystem, blandt andet vedrørende vand, kuldioxid, temperatur og affaldsstoffer
- kende til, hvordan kroppen forsvarer sig mod bakterier og vira
- kende til menneskets forplantning og udvikling
- forklare den biologiske baggrund for sundhedsproblemer knyttet til livsstil og levevilkår
- redegøre for menneskets anvendelse af naturgrundlaget i forskellige erhverv, blandt andet landbrug og fiskeri
- give eksempler på aktuelle lokale og globale miljø- og sundhedsproblemer

 

Biologiens anvendelse
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til, at:
- forklare biologiske processer knyttet til råvareproduktion, herunder i landbrug og fiskeri
- forklare vigtige biologiske processer knyttet til fødevareforarbejdning, herunder gæring, fremstilling af mejeriprodukter, konservering
- redegøre for menneskets syn på og brug af produktionsdyr og kæledyr

 

Arbejdsmåder og tankegange
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til, at:
- planlægge, gennemføre og evaluere enkle undersøgelser og eksperimenter i naturen og laboratorier
- anvende enkelt udstyr til undersøgelser og eksperimenter
- undersøge udvalgte biotoper med henblik på at forstå økologiske sammenhænge
- skelne imellem faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål
- give eksempler på interessemodsætninger og forskellige holdninger i forbindelse med sundhedsforhold og udnyttelse af naturressourcer
- give forslag til løsnings- og handlemuligheder vedrørende miljø- og sundhedsproblemer

 

Trinmål Efter 9. klassetrin
De levende organismer og deres omgivende natur

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til, at:
- anvende viden om udvalgte organismer og deres livsytringer i nye sammenhænge
- kende til forskellige celletyper og deres funktion, herunder nerve- og muskelceller
- forklare forskellen mellem dyre- og planteceller
- forklare sammenhængen mellem forskellige arters tilpasning i bygning, funktion og adfærd i forhold til forskellige typer af levesteder og livsbetingelser
- forklare begrebet økosystem og kende til energistrømme samt udvalgte stofkredsløb i forskellige økosystemer
- gøre rede for udvalgte græsnings- og nedbrydningsfødekæder
- forklare årsager og virkninger for naturlige og menneskeskabte ændringer i økosystemet og deres betydning for den biologiske mangfoldighed
- forklare principper i proteinsyntesen
- redegøre for naturvidenskabelige forklaringer på livets opståen og udvikling
- kende nogle vigtig trin af livets udvikling

 

Miljø og sundhed
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til, at:
- forklare væsentlige træk ved kroppens energiomsætning
- give eksempler på den biologiske baggrund for udvalgte forebyggelses- og helbredsmetoder
- give eksempler på, hvordan livsstil og levevilkår påvirker menneskets sundhed
- forklare årsager, betydning og foranstaltninger i forbindelse med miljø- og sundhedsproblemer

 

Biologiens anvendelse
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til, at:
- vurdere konsekvenserne for dyr, planter og natur ved udvalgte produktionsformer
- give eksempler på anvendelse af mikroorganismer
- vurdere fordele og risici ved anvendelse af moderne bioteknologi

 

Arbejdsmåder og tankegange
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til, at:
- formulere relevante spørgsmål
- indsamle og formidle relevante data
- give forslag til, hvordan spørgsmål om natur og miljø kan undersøges
- forholde sig til aktuelle løsnings- og handlingsforslag vedrørende miljø- og sundhedsproblemer

 

Udviklingen i undervisningen
På 7. klassetrin

Et særligt tema for 7. klasse er menneskets biologi, ofte kaldet menneskekundskab.
Ud fra sundhed og sygdom behandles alle menneskets organer, blodkredsløbet, respiration og fordøjelse ud fra en helhed og en fænomenologisk måde, ved at man i undervisningen lægger vægt på det eleverne selv kan observere og erfare.
På dette alderstrin er det frugtbart at tage emner op som eleverne kender: søvn- og dagsrytmer, mad og nydelsesmidler, tøj og varmeregulering, sygdom og medicin. Dette gøres på en saglig og ikke moraliserende måde.
Derved kan sundheds- og ernæringsspørgsmål få en alsidig behandling ud fra en naturlig sammenhæng, og det er desuden vigtig at arbejde med rusmiddel-problematikken.
Emner som tobak, alkohol, narkotika og brug og misbrug tages op, og dets følger i dagens samfund belyses.
Sundhed og ernæring er vigtige emner på dette klassetrin, og de emner som her er beskrevet i biologien, tages også op i forbindelse med geografi, historie og kemi.
I ernæringslæren findes der tre hovedgrupper: Stivelse og sukker, fedt og æggehvidestoffer.
Disse stoffer undersøges i forbindelse med stofskiftet.
I en ganske særlig fin harmoni, finder man disse tre stoffer i modermælken.
Man kan gå ind på de forskellige næringsmidlers historie, f.eks. kartoflen og tilvejekomst og fremstilling sukker.
Dyriske- og plantefedstoffer bliver behandlet, ligesom man i forbindelse med behandlingen af æggehvidestoffer arbejder med mælk- og osteproduktion.
Vigtigheden af salt behandles, og eleverne oplever, at vores næring ikke blot tages fra plante- og dyreverdenen, men at også mineralriget er repæsenteret.
Biernes liv og honning kan med stor fordel behandles på dette klassetrin.
Fordøjelsen bliver behandlet ud fra egne erfaringer og oplevelser, først på et senere klasetrin bliver det mere udførligt behandlet.
Ind- og udånding bliver udførligt beskrevet og behandlet også i forbindelse med sundhedsspørgsmål som lungesygdomme og virkning af rygning.
Også behovet for at holde kroppen varm bliver behandlet.
I forbindelse med disse tre områder: ernæring, ånding og varmebehov, vil det være naturligt at inddrage dyreverden og se på f.eks. drøvtyggernes fordøjelsessystem, fiskenes gæller, sælermes fedtlag o.s.v.

På 8. klassetrin
Menneskets biologi tages op på dette klassetrin i form af en beskrivelse og undersøgelse af kroppens bygning, med hovedvægten lagt på det som kan belyses ud fra fysik og mekanik.
I denne sammenhæng gennemgås skelettets knogler, ligeledes vægtstangprincippet i lemmernes bevægelser, de forskellige typer led og knoglernes opbygning ud fra deres bære- og støttefunktioner.
Musklerne og deres brug, slidtage og træning kan også behandles.
De vigtigste sanser gennemgås, særlig øjets og ørets indre op bygning. Der arbejdes med øjelinsens lysbrydning eller mekanikken i mellemørets knogler.
Enkle sammenligninger med knogle- eller sansesystemet hos dyrene kan behandles.
Ved at betragte det menneskelige skelet, har eleverne erfaring fra geologi og kemi hvor kalken er blevet behandlet. Elevernes bevidsthed bliver vendt mod den egenart, at knoglerne hos spædbørn er meget bløde og i løbet af livet bliver hårdere. Omvendt kan man iagttage, at spædbarnets fedtdepoter er i overvægt, mens det hos gamle mennesker er skelettet der træde tydeligt frem. Sådanne eksempler er med til at vække elevernes interesse for faget og deres omverden. 

Navne og antal på knoglernes læres, ligesom de forskellige knogler tegnes. På denne måde oplever eleverne, hvordan hovedskallen har sin runde og beskyttende form, mens lemmerne er hårde indefra og bløde udenpå.
Tænderne og deres udvikling er spændende og tankevækkende også set i forhold til dyreverden.
Der vises hvordan musklerne og senerne holder skelettet sammen.

 

På 9. klassetrin
Fosterudvikling og økologi

Menneskets egen forplantning er et område, som kan behandles på mange måder.
Tidligere tiders forsigtighed er blevet afløst af en større åbenhed med alle dets positive sider, men som også almindeliggør alt det spændende og mystiske som ligger til grund for vores egen konception, fosterudvikling og fødsel. Det er derfor en pædagogisk opgave at bevare noget af det ”hellige” som med rette er knyttet til dette intime område, samtidig med at man går sagligt ind i fosterets liv og udvikling. I forlængelse af dette er det naturligt at behandle mange af de spørgsmål og problemer, som er knyttet til seksuallivet og til samliv i videste forstand.
Gennem at fremstille dyr og planter i sine økologiske sammenhænge, f.eks. ved at skildre udvalgte biotoper, søger undervisningen at befæste elevernes kundskaber om og forståelse af helheden. Her kan gives eksempler på symbioser, gensidighed afhængighed og ligevægt, som kan føre til forståelse af den økologiske helhed i en biotop; alle led som er nødvendige og uundværlige for hinanden.
Disse naturfaglige mål i biologien kan nås på forskellige måder. Man kan f.eks. tage på en uges landbrugs-praksis og både undervejs og tilbage i klasseværelset behandle landbrugets og kulturplanternes udvikling, kulturlandskabets historie, opdagelse af kunstgødning, forskellige syn på landbrug og samfund, alt sammen begrundet i menneskets positive plads i naturen, mennesket som kulturskaber og forædler.

Undervisningsplan Fysik & Kemi

Der undervises i fysik/kemi fra 7. – 9. klassetrin

De centrale kundskabs- og færdighedsområder er:
- Fysikkens og kemiens verden
- Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse
- Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund

Arbejdsmåder og tankegange
De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen og evaluering af undervisningen, således at eleverne får mulighed for at:
- tilegne sig viden og indsigt om fysiske og kemiske forhold samt videreudvikle arbejdsmetoder og udtryksformer
- forstå fysik og kemi og deres anvendelser som en del af vores kultur og verdensbillede
- engagerer sig i, forholde sig kritisk til og handle ansvarligt i forhold til problemstillinger med naturfagligt indhold.

 

Formål for faget
Formålet for undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden, oplevelser og indsigt om fysiske og kemiske forhold. Undervisningen skal medvirke til udvikling af naturvidenskabelige arbejdsmetoder og udtryksformer hos den enkelte elev med henblik på at øge elevernes viden om og forståelse af den verden, de selv er en del af.
Undervisningen skal give mulighed for at stimulere og videreudvikle alle elevers interesse og nygerrighed over for naturfænomener, naturvidenskab og teknik med henblik på at udvikle erkendelse, fantasi og lyst til at lære.
Undervisningen skal bidrage til elevernes grundlag for at få indflydelse på og tage medansvar for brugen af naturressourcer og teknik både lokalt og globalt. Undervisningen skal give eleverne m ulighed for at erkende naturvidenskab og teknologi som en del af vor kultur og vort verdensbillede.

 

Slutmål efter 9. klasse
Fysikken og kemiens verden

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til, at:
- benytte fysiske og kemiske begreber til at beskrive og forklare fænomener og hændelser.
- kende til udvalgte stoffers kredsløb i naturen

 

Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til, at:
- kende til udviklingen i beskrivelse af grundstoffer og kemiske forbindelser
- kende til forskellige tiders forestillinger om universets opbygning og udvikling
- kende til væsentlige træk ved den teknologiske udvikling

 

Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til, at:
- gøre rede for og diskutere samfundets ressource- og energiforsyning
- beskrive og forklare eksempler på energiomsætninger
- beskrive og forklare eksempler på fremstilling af produkter samt vurdere produktionsprocessers

belastning af miljøet
- beskrive hverdagslivets teknik og dens betydning for den enkelte og samfundet

 

Arbejdsmåder og tankegange
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til, at:
- identificere og formulere relevante spørgsmål, samt opstille enkle hypoteser
- planlægge, gennemføre og vurdere undersøgelser og eksperimenter
- vælge udstyr, redskaber og hjælpemidler, der passer til opgaven

 

Delmål efter 8. klassetrin
Fysikkens og kemiens verden

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til, at:
- anvende enkle fysiske og kemiske begreber til at beskrive hverdagens fænomener som regnbuen, elektricitet i hjemmet og korrosion
- beskrive grundstoffer og kemiske forbindelser
- kende nogle generelle egenskaber ved hverdagens stoffer og materialer, som tilstandsformer, ledningsevne og surhedsgrad
- kende til eksempler på fysisk/kemiske beskrivelser af fænomener i naturen, herunder vejrfænomener og jordens magnetfelt
- kende jordens og månens bevægelser og nogle af de virkninger, der kan iattages på jorden som årstider, tidevand og formørkelser
- beskrive og forklare energioverførsel som fotosyntese, ånding og elektrisk energioverførsel
- kende udvalgte stoffers kredsløb i naturen som kulstof, nitrogen og vand

 

Udviklingen i naturvidenskabelig erkendelse
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til, at:
- kende nogle tidligere kulturers forestilling om universets opbygning
- kende nutidens forestilling om solsystemets opbygning
- beskrive forhold, hvor udviklingen af teknologi er tæt forbundet med fysisk og kemisk viden

 

Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til, at:
- kende til fordele og ulemper ved udnyttelsen af forskellige energiformer, herunder vedvarende energikilder
- give eksempler på, at der v ed fremstilling af energi ofte produceres stoffer og varme, der påvirker miljøet
- beskrive og forklare energioverførsel ved udvalgte eksempler fra teknikken, som transport og brændselsceller
- beskrive udvalgte produkters og materialers vej fra fremstilling til bortskaffelse
- gøre rede for, hvorledes anvendelse af materialer kan påvirke ressourceforbruget, miljøet og affaldsmængden
- kende eksempler på produktionsprocesser og delprocesser, heraf som gæring og katalyse

 

Arbejdsområder og tankegange
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til, at:
- formulere spørgsmål og indsamle relevante data
- planlægge og gennemføre praktiske og teoretiske undersøgelser
- fremlægge eksempler på fysisk og kemisk viden, opnået ved teoretisk og praktisk arbejde

 

Delmål efter 9. klassetrin
Fysikkens og kemiens verden
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til, at:
- anvende fysiske, kemiske begreber til at beskrive og forklare fænomener som krystalformer, additiv farveblanding og nordlys
- redegøre for anvendelse af forsøg som led i en beskrivelse af fænomener og sammenhænge som lydens udbredelse, flyvning og stjernehimlen
- beskrive eksempler på kemiske forbindelser og deres indbyrdes reaktion
- forklare, hvordan indgreb i naturens stofkredsløb kan påvirke miljøet

 

Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til, at:
- kende til nogle af nutidens forestillinger om universets opbygning og udvikling
- gøre rede for, hvordan mennesket til forskellige tider har forsøgt at forklare sin egen placering i universet
- kende eksempler på, at udviklingen i videnskabsfagene fysik og kemi og den kulturelle udvikling er indbyrdes afhængige
- kende eksempler på, at behovet for teknologi har fremmet den udvikling af praktisk og teoretisk viden
- kende eksempler på, at udvikling af ny viden kan give uforudsete muligheder

 

Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til, at:
- beskrive hovedtræk ved samfundets energiforsyning
- kende til udvalgte ressourcer som aluminium og olie samt deres vej gennem produktionssystemet
- beskrive energiomsætninger i blandt andet kraftværker og transportmidler
beskrive energiomsætning ved udvalgte vedvarende energikilder som solfanger, vandkraft og biogas
- kende til industriel produktion af nogle af hverdagslivets produkter og materialer
- kende eksempler på udvinding af ressourcer og hvorledes miljøet påvirkes af denne udvinding
- sammenligne forskellige metoder til fremstilling af samme produkt som papir, gødningsstoffer og konserveret mad
- kende til eksempler på anvendelse af teknisk viden i hverdage som mikrobølgeovn og vaskepulver
- kende til enkle principper for transmission over store afstande som f.eks. satelitter

 

Arbejdsmåder og tankegange
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til, at:
- formulere enkle problemstillinger, opstille hypoteser, efterprøve antagelser og vurdere resultater
- vælge og benytte hensigtsmæssige instrumenter og laboratorieudstyr
- benytte fysisk og kemisk viden, opnået ved teoretisk og praktisk arbejde
- vælge udstyr, redskaber og hjælpemidler, der passer til opgaven

 

Udviklingen i undervisningen på 7. og 8. klassetrin
Fysikkens og kemiens verden

Undervisningen tager udgangspunkt i de kundskaber og færdigheder, som eleverne har har opnået og oplever i deres hverdag.
Under hele forløbet lægges vægt på elevernes begrebsdannelse, således at både det passive og aktive ordforråd udvikles. Eleverne skal bl.a. øve sig aktivt i at formulere sig om naturfaglige emner. Undervisningen skal være præget af praktiske og undersøgende aktiviteter.
Mundtlig kommunikation øves ved samtaler om samspillet mellem de teoretiske og praktiske dele af undervisningen.
Der arbejdes med eksempler fra hverdagen, der illustrerer hvordan de forskellige udvalgte stoffer er opbygget, og at stoffernes kredsløb i naturen er tæt forbundet med energioverførsler.

 

Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse
Undervisningen skal give eleverne mulighed for at opnår indsigt i, hvordan erkendelsen inden for
naturvidenskaberne skabes og udvikles.
Denne indsigt kan gradvis opnås ved at arbejde med udvikling af stadig mere komplekse forestillinger. I dette arbejde skal der lægges vægt på, at eleverne udvikler en begyndende forståelse af vekselvirkning mellem observation, eksperiment og teori.

 

Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund
Undervisningen bygger videre på kundskaber og færdigheder, som eleverne tidligere har opnået.
Der fokuseres på brugen af fysisk og kemisk indsigt til løsning af en række opgaver i forbindelse med anvendelse og udvikling af teknik i hverdag og samfund.
Elevernes forståelse af begreber som energi, energiproduktion og produktionsprocesser udvikles gennem forløbet ved behandling af stadig mere komplekse systemer, anlæg og apparater.
I arbejdet indgår praktiske og undersøgende aktiviteter.

 

Arbejdsmåder og tankegange
Undervisningen skal give eleverne mulighed for at øve sig i at udforme relevante naturfaglige spørgsmål. På baggrund af centrale problemstillinger skal undervisningen lægge op til, at eleverne gennemfører undersøgelser af såvel praktisk som teoretisk karakter.
Ved arbejdet med løsninger af opgaver og gennemførelse af undersøgelser skal der lægges vægt på, at graden af elevernes selvstændighed efterhånden øges.
Gennem hele forløbet fremlægger eleverne resultatet af deres nye viden og fremlæggelsen foregår både skriftligt, mundtligt og illustrativt ved udfærdigelse af arbejdshæfter.

 

Læseplan 7. klassetrin
Astronomi

Til 7. klasse hører en periode med astronomi, hvor man gennem studier af solens daglige og årlige bevægelser, opbygger en stærkere forståelse for de vekslende årstider i de forskellige geografiske zoner. Eleverne bliver kendt med månefaserne, forskellen mellem ebbe og flod, sol- og måneformørkelser, dyrekredsen og de vigtigste stjernebilleder på den nordlige halvkugle. Desuden de fem synlige planeter og deres bevægelser og rytmer i hovedtræk, samt stjerneskud og andre observerbare himmelfænomener.
Eleverne lærer at bruge kalenderen til at følge med i årsforløbet og kende regler for skudår og fastsættelse af højtider.

 

Fysik
I 6. klasse beskæftigede eleverne sig med akustik, optik, varmelære, statisk elektricitet og varmelære. Disse emner tages nu op igen og får en videre naturlig udvikling i 7. klasse.
I akustikken lægges vægt på begrebet frekvens i forbindelse med brug af stemmegaffel.
I optikken er spejlbilleder og Camera Obscura vigtige elementer, som fører eleverne ind i en billedverden, som kræver en endnu højere grad af abstraktion end det var tilfældet i 6. klasse.
I varmelæren går man fra den rene varmesans til alle former for varmeudvidelse.
I elektriciteten arbejdes med galvaniske elementer, opbygning af et batteri og anskuelige forsøg som giver en oplevelse af strømstyrke, spænding og modstand.
Magnetisme tages op med alm. magnetisme, magnetnåle, magnetfelter og problemer med afskærmning af magnetiske felter.
Mekanikken er et helt nyt element. Vægtstænger, tyngdepunkt og bevægelsesformer i forbindelse med, trisser og taljer, skråplan, fald og rotation.

 

Kemi
Først og fremmest handler det om forbrændning.
Ild, røg og aske studeres ud fra forskellige afbrændte materialer.
Herfra bygges der en bro til syre, baser og salte, som iagttages gennem eksempler som svovl og kobber, i en fænomenologisk fremstilling.
Et vigtig element er kalkbrænding og kalkens kredsløb.
Metaller som tin, guld, jern, og bly tages op, ligesom man studerer egenskaber ved fosfor, kviksølv og lignende.

 

Læseplan 8. klassetrin
Astronomi

Astronomien fortsætter med endnu flere iagttagelser.
En skildring af tidligere tiders forståelse af solsystemer er vigtig. Derfor indeholder astronomiperioden skildringer af Kopernikus og hans heliocentriske tolkning af planetsløjferne, samt Brahe, Kepler og Galilei.

 

Fysik
Kausalitetsbegrebet og årsagssammenhænge kan nu begribes af eleverne for alvor.
Begrebsdannelse og tænkning får en ny nuance, og eleverne arbejder nu mere på egen hånd end tidligere, hvor læreren fortalte og beskrev.
Akustik, optik og varmelære udvides med nye fænomener.
I akustikken har man resonans, lydhastighed og vakuum, i optikken vandets brydning af lyset, glasprisme, prismatiske farver, linser, briller og kikkert.
Et helt nyt område er hydro- og aeromekanik med dets tryk- og sugeerfaringer.
Elektromagnetisme er det sidste område i fysikken med dens tekniske anvendelse af ringeklokke, telegraf, dynamo og el-motor. Induktion og transformator bliver berørt i sin enkelhed.

 

Kemi
Hovedemnet er protein, fedt, olie, sukker og stivelse.
Menneskets afhængighed af naturen bliver synliggjort. Madvareproduktion, både historisk og industrielt bliver beskrevet og undersøgt.
Desuden arbejdes der med jernets fremstilling, forædling og anvendelse

 

Udviklingen i undervisningen på 9. klassetrin
Fysikkens og kemiens verden

Der bygges videre på elevernes kendskab til faglig relevante begreber, og der stilles større krav til elevernes aktive brug af disse.
I undervisningen inddrages relevante modeller, som eleverne i stigende omfang tilegner sig erfaringer med og øver sig i at anvende.

 

Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse
Eleverne skal udvikle deres indsigt i fysikkens og kemiens beskrivelser af sammenhænge i den fysiske omverden.
Der arbejdes med sammenhængen mellem udviklingen af den naturvidenskabelige kultur og de øvrige kulturer i samfundet, både historisk og nutidigt.
Elevernes forståelse af vekselvirkning mellem observation, eksperiment og teori videreudvikles.
Elevernes forståelse af vekselvirkningen mellem udvikling af teknologi og udvikling af kemisk og fysisk erkendelse øges gradvis gennem arbejdet med konkrete historiske cases.
I undervisningen skal eleverne præsenteres for, at udvikling af videnskabelig erkendelse er en proces, der er i udvikling, og at dette indebærer muligheden for ændringer i den nuværende opfattelse af naturfaglig viden.

 

Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund
Der arbejdes videre med udvikling af elevernes begreber om energi, energiomsætning, ressourcer, produktion og miljø.
Samspillet mellem fysisk og kemisk indsigt og anvendelsen af teknik i hverdagens apparater illustreres og præciseres ved behandling af udvalgte eksempler. Eksemplerne bør tage udgangspunkt i historiske opfindelser og i elevernes nære omverden.

 

Arbejdsmåder og tankegange
Undervisningen skal give eleverne en stadig større mulighed for at øve sig i at udforme relevante naturfaglige spørgsmål.
I hele forløbet bygges videre på elevernes kendskab til forskellige fremlæggelsesmåder og formidlingsformer under og efter arbejdet med naturfaglige problemstillinger.

 

Læseplan 9. klassetrin
Fysik

På dette alderstrin behandles varmelæren analytisk, d.v.s. ud fra sin helhed.
En central problemstilling er at isolere de forskellige varmefænomener som spiller ind, f.eks. for en teknologisk frembringelse af dampmaskinen.
Love for gassers udvidelse ved konstant temperatur og tryk, ved nedfrysning m.v. behandles.
Mekanisk bevægelse ved at overføre dampkraft til en fremadskridende bevægelse, f.eks. lokomotivet. Endvidere behandles dampturbiner, 2- og 4-takts motorer, dieselmotor, Stirling-motor og raketmotorer. 

Elektricitet omhandler telefonen, helautomatisering, digitale lyde og grafiske tegn til elektriske signaler.
Kvantitative-tabellariske betragtninger som damptrykskurver, beregning af varmemængder o.s.v.

 

Kemi
Kemien er på dette trin knyttet til de biologiske processer som fotosyntese, celleånding, gæring og nedbrydning.
Sukker, stivelse og cellulose behandles og man studerer egenskaberne ved stoffernes forbrænding og reaktion på syre.
Endvidere behandles iltens betydning, brintfremstilling og knaldgas-reaktion.
Egenskaber ved de forskellige alkoholer kan vises ved firbrænding. Begrebet syre/base og organiske syrer som frugtsyrer behandles også i den forbindelse.
Aromastoffer i moderne næringsmidler undersøges.
Desuden behandles kul, olie, destillation, samt fedtstoffer, mættede og umættede.

Undervisningsplan Geografi

Der undervises i geografi fra 4. – 9. klassetrin
De centrale kundskabs- og færdighedsområder er:
- Globale mønstre
- Naturgrundlaget og dets udnyttelse
- Kultur og levevilkår
- Arbejdsmåder og tankegange

 

Formål for faget
Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse af de naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og resten af verden samt samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer.
Undervisningen skal bygge på elevernes egen iagttagelser, oplevelser og undersøgelser af geografiske kilder, så de udvikler interesse for selv at udbygge deres viden om omverdenen.
Undervisningen skal fremme elevernes forståelse af fremmede kulturer og give dem mulighed for at udvikle engagement, selvstændig stillingtagen til og ansvarlighed over for problemer vedrørende udnyttelse af naturgrundlag, ressourcer og den kulturskabte omverden og konsekvenserne for miljø og levevilkår.

 

Slutmål
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:
- gennemføre en analyse af globale mønstre, problemstillinger og regioner og sammenspillet mellem disse ved hjælp af geografiske kilder og hjælpemidler
- anvende globus, kort, samt forskellige data som arbejdsredskaber til at skabe overblik og sammenhæng
- kende verdensdele, lande, byer m.m. på kort og globus, herunder navne på væsentlige danske lokaliteter og deres placering
- foretage undersøgelser, målinger og registreringer på grundlag af egne iagttagelser og oplevelser i natur- og kulturlandskaber
- anvende informationsteknologi i forbindelse med informationssøgning, undersøgelser, registrering, bearbejdning og fremlæggelse

 

Trinmål efter 4. klassetrin
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til:
- at få et bevidst og rumligt forhold til deres nærmeste omverden, således at interessen for omverden vækkes
- at give dem mulighed for ved selvoplevede vandringer i terrænet at mærke terrænets mangfoldighed, stigning og fald og få en
oplevelse af topografien ved at følge en bæk, åens løb, en bakke eller vandring omkring en sø
- at kunne tegne deres skole og nærmeste omgivelser i fugleperspektiv
- at give dem en mere bevidst fornemmelse af tid og sted
- at lade dem lære Danmark at kende med de vigtigste byer, bælter, sunde, fjorde og landsdele
- at give dem lejlighed til at stifte bekendtskab med de gamle erhverv som fiskeri, landbrug, smeden og andre håndværkeres arbejde i ”gamle” dage, og få dem til at fornemme den første følelse af, at vandet og byernes beliggenhed har en nøje sammenhæng

 

Trinmål efter 5. klassetrin
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til:
- at videreudvikle den naturgeografiske forståelse som blev grundlagt i 4. klasse, men nu udvides området til Skandinavien og Norden
- at kunne se og beskrive de forskellige kvaliteter for Østersøen og Nordsøen
- at kunne beskrive de karakteristiske fænomener for hvert af de nordiske folkeslag

 

Trinmål Efter 6. klassetrin
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til:
- at være i stand til at rykke sig løs fra de hjemlige forhold og forbinde sig med fremmede geografiske forhold og verdensdele
- at give indsigt i og oplevelse af zonegeografien, hvor hovedvægten bliver lagt på modsætningen mellem varme og kulde, f.eks. ved at beskrive Afrika og Grønland som store modsætninger
- at få en oplevelse af de klimatiske betingelser for planteliv, dyreliv og menneskets livsbetingelser, bl.a. gennem billedlige skildringer af jægere, nomader eller fastboende folkeslag
- at få en oversigt over Europas biografi, lande, hovedstøder, bjerge, folder o.s.v. med dets mangfoldige forskelle, men også et billede og en forståelse for den europæiske helhed, som ikke længere er spaltet i to eller flere politiske dele

 

Trinmål efter 7. klassetrin
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til:
- at blive bekendt med alle jordens verdensdele og havene som adskiller dem
- at kunne kende og tegne omridset af kontinenterne og bruge dem som en nøgle til forståelse af de forskellige kontinenters egenart
- at fordybe sig i enkelte udvalgte kulturer, f.eks. den kinesiske, buskmændene eller eskimoer, og skildre hvordan et bestemt land eller kulturområde hænger sammen med naturforholdene
- at kunne stifte bekendtskab med andre lande ved at bruge opslagsværker og i opgaver eller på anden måde lægge arbejdet rem for de øvrige elever

 

Trinmål efter 8. klasse
Globale mønstre

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:
- beskrive jordens inddeling i klimazoner og plantebælter
- beskrive det globale vandkredsløb
- placere de væsentlige elementer i det globale vindsystem på verdenskortet
- beskrive fordelingen af bjerge, dybgrave, vulkaner og jordskælv på jorden
- kende til befolkningens og befolkningstilvækstens globale fordeling
- kende til fordelingen af verdens storbyer
- kende til fordelingen af rige og fattige regioner i verden

 

Naturgrundlaget og dets udnyttelse
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:
- give eksempler på sammenhænge mellem pladeteknotik og bjergkædedannelse, vulkanisme og jordskælv
- kende til naturlige klimasvingninger og samfundets påvirkning af jordens klima
- kende til dannelsen af istidslandskabet i Danmark
- give eksempler på, at forskellige dyrkningsmønstre er afhængige af og har indflydelse på de givne naturforhold
- kende til grundvandsdannelse og dens betydning for forekomsten af rent drikkevand

 

Kultur og levevilkår
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:
- kende til byvækst og byers opbygning og funktioner
- kende til befolkningsudvikling
- sammenligne egne levevilkår med levevilkår i fattige lande
- kende til eksempler på konflikter, der kan skyldes grænsedragning, befolkningsminoriteter, adgang til vand og andre ressourcer
- kende til politiske, militære og økonomiske samarbejder mellem lande og deres rolle i forbindelse med konfliktløsning
- kende til miljømæssige konsekvenser af råstofudnyttelse og produktion knyttet hertil
- kende konsekvenser af samfundets forbrugsmønstre for natur og miljø

 

Arbejdsmåder og tankegange
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:
- beskrive levevilkår i forskellige regioner ved hjælp af geografiske kilder og hjælpemidler
- anvende kortet som et væsentligt arbejdsredskab til at søge viden om og svar på geografiske spørgsmål
- kende til principper for korttegning, også de første kort i historien, og fremstille egne kort i tegning og malning
- kende verdensdele, lande, byer m.m. på kort og globus
- foretage enkle geografiske undersøgelser, herunder vejrobservationer i lokalområdet og på ekskursioner

 

Trinmål efter 9. klassetrin
Globale mønstre

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til:
- at sætte de forskellige naturgeografiske mønstre ind i større sammenhænge
- analysere og forklare, hvordan og hvorfor mennesker har bosat sig forskellige steder på jordkloden
- at kunne vise og beskrive vigtige mineraler og bjergarter
- at kunne se og forstå kemisk, mekanisk og organisk forvitring, gerne ude i naturen
- at kende store bjerkædefoldninger i jordens historie, Alperne, Kaukasus, Himalaya, Rocky Mountains og Andesbjergene

 

Naturgrundlaget og dets udnyttelse
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:
- forklare både pludselige og langsigtede geologiske ændringer forskellige steder på jorden
- anvende viden om klima og klimasvingninger til forklaring af vejr og vejrændringer
- anvende viden om landskab, klima, jordbund (geologi) og vand til forståelse af de forskellige måder, mennesker bor på rundt om i verden

 

Kultur og levevilkår
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:
- forstå sammenhængen mellem byers vækst og befolkningsudviklingen og dens konsekvenser i forskellige regioner
- perspektivere forskellige kulturers levevis og værdier til værdier og normer i eget samfund
- forhold sig til de miljømæssige konsekvenser af samfundets forbrugsmønstre og udnyttelse af naturgrundlaget

 

Arbejdsmåder og tankegange
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:
- kunne se og forstå jorden i sin helhed, geografisk, klimatisk og med plante- og dyreliv
- bruge kendskab til verdensdele, lande, byer m.m. i analysearbejde af kort og globus
- begrunde forskellige levevilkår og problemstillinger i forskellige dele af verden ved hjælp af geografiske kilde og hjælpemidler
- indsamle og bearbejde relevante geografiske oplysninger samt fremstille grafisk afbildninger

 

Udviklingen i undervisningen
Udviklingen i undervisningen fremgår af progressionen i de beskrevne trinmål, som leder frem mod de beskrevne slutmål. Udviklingen kan beskrives som følger:

1. forløb - 4. klassetrin
Det er en væsentlig opgave for geografi-undervisningen, at eleverne får et forhold til den rumlige verden. Et af de vigtige formål er, at bibringe eleverne en interesse for deres omverden.
Op gennem klasserne bliver geografiundervisningen integreret i andre fag som geologi, botanik, zoologi og historie.
I 4. klasse kan man begynde med at iagttage solens gang og lære verdenshjørnerne at kende, i klasseværelset eller skolegården. Senere kan man bestige et højt punkt eller gå op i et tårn og derfra iagttage hvordan ens hjemby ser ud fra oven. Alt beskrives i ord og specielt i tegninger.
Eleverne lærer at tage deres skole, set fra oven, deres skolevej og hvad der ellers er relevant for skolens beliggenhed set i forhold til geografien.
Byens opståen og videreudvikling beskrives i spændende og billedrige fremstillinger.
Her beskrives også hvordan håndværkere, købmænd og andre levede og dermed grunden til byens grundlæggelse.
I hjembyen besøges vigtige havne, pladser, bygninger. Skolevejen og byvandringerne bliver tegnet.
I slutningen af perioden tegnes kort med symbolforklaringer, hvor vandet males blåt, skovene grønne, marken gul o.s.v. Disse symbolforklaringer tegnes i kortets side.

 

2. forløb - 5. klassetrin
Geografiperioderne lægges på dette klassetrin efter en botanikperiode, således at man har mulighed for at se og tale om jorden i forhold til plantebælter.
Når hele jordens plantebælte er blevet omtalt går man til de enkelte landes geografi og i 5. klasse handler det om Skandinavien og Norden.
Sverige kan udforskes ved f.eks. at læse Niels Holgersens rejse af Selma Lagerlöf. Alle landenes karakteristiske landskaber viser også hvordan folk lever og hvorfor de lever på netop disse steder.
Handel, håndværk og industri er et vigtig element, som må bringes i forbindelse med landenes geografisk beliggenhed.
Spørgsmål om hvordan vind og vejr virker på de forskellige folkeslag og hvorfor har menneskene valgt netop deres erhverv, belyses ud fra den geografiske beliggenhed og deraf kommende nødvendighed. Eleverne får nu et nærmere kendskab til begreberne floder, elve, bjerge, fjelde, fjorde, bugter, søer og hvad der adskiller dem.
De største byer, søer, have og deres beliggenhed, flag, sprog og særlige kultur forskelle læres.
Eleverne lærer at tegne mere og mere nøjagtige kort, ligesom de maler kunstfærdige kort og forskellige geografiske områder
Først senere på dette klassetrin søges der efter lande og områder i et atlas.

 

3. forløb - 6. klassetrin
Formålet med geografiundervisningen i 6. klasser er at rykke eleverne væk fra deres hjemlige forhold og få dem til at interessere sig for fremmede geografiske forhold og verdensdele.
Denne verdensgeografi indledes som regel med en periode i zone-geografi, hvor hovedvægten lægges på modsætningen mellem den kolde og den varme zone. Grundlæggende skal det være en oplevelse af de klimatiske betingelser for planteliv, dyreliv og menneskets liv i de forskellige zoner. Dette gøres gennem livfyldte og billedrige skildringer af jægere, nomader eller fastboende folkeslag, hvor eleverne får indsigt i og en oplevelse af folkeslagenes levevis, kultur og næringsliv set ud fra klima og geografiske beliggenhed.
Elevernes eget arbejde ligge hovedsageligt i det tegnerisk/maleriske og i det skriftlige, beskrivende. Det er væsentligt at fordybe sig i en kvalitet frem for systematiske oversigter.
Beskrivelse af modsætninger mellem varme og kulde kunne f.eks. være en beskrivelse af Grønland og Afrika, som to modpoler. Man kunne fortælle om Knud Rasmussens rejser i Grønland og Livingstone og Stanley i Afrika.
Europas geografi er også et tema i 6. klasse, hvor man f.eks. kan følge nogle af de store floder i Europa og på denne måde komme på besøg i forskellige lande. Efterhånden lægges der vægt på denne verdensdels udseende og helhed. De enkelte lande og de mange folkeslag udgør et yderst broget billede, hvilket der må bruges tid på at beskrive, især for at eleverne kan få en større forståelse for den europæiske helhed, som nu ikke længere er spaltet i to politiske dele.

 

4. forløb - 7. klassetrin
I forbindelse med historieundervisningen og især de store opdagelsesrejsende, er det nærliggende at knytte geografiundervisningen til dette fagområde.
Målet for geografiundervisningen i 7. klasser er, at eleverne får kendskab til alle jordens verdensdele og havene som adskiller dem.
De skal kunne kende og tegne konturerne og kunne bruge dette som en nøgle til forståelse af de forskellige kontinenters egenart.
Et større men givende arbejde er udarbejdelse af store verdenskort på papir, i sand, med ler eller papmache. Læreren kan i en an den periode vælge at gå fordybende ind i en særlig kulturperiode, kinesere, eskimoer eller buskmænd. Det er vigtigt, at eleverne i spændende skildringer får et indtryk af, at fremmede folkeslags liv og traditioner har udviklet sig i generationer og hænger uløseligt sammen med klimaet, landets udseende, adgang til havet, vegetation, dyreliv o.m.a.
Eleverne kan ved forskellige selvstændige større opgaver, vælge et af Europas lande, fordybe sig i dette land gennem opslagsværker og anden information, og derefter fremlægge arbejdet for de øvrige elever.

5. forløb - 8. klassetrin
Den nære tilknytning til historieundervisningen spores mere og mere.
Den nyere tids historie føres uden videre over i en omtale af Amerika i geografiundervisningen. F.eks. gennemgåes Latinamerika hvori den gamle Inkakultur helt naturligt kommer ind.
Næringsveje, klimaforhold og økonomiske muligheder må betragtes i relation til de øvrige landes muligheder.

 

6. forløb - 9. klassetrin
Der arbejdes med jordens geologiske strukturer og processer. Landskabsdannende processer.

Danmarks geologi
Globale mønstre

Der lægges vægt på, at eleverne bruger deres viden til at sætte de forskellige naturgeografiske mønstre ind i større sammenhænge.
Gennem arbejde med naturgeografiske fænomener og kulturgeografiske emner øges elevernes forståelse af sammenhænge i de globale kredsløb.
Verdenskortet er et centralt undervisningsmiddel. Gennem eksempler klargøres, hvordan de forskellige globale mønstre har indbyrdes betydning, således at eleverne får en forståelse for de enkeltstående natur- og kulturgeografiske fænomener, når disse kan perspektivere forskellige globale mønstre.


Naturgrundlaget og dets udnyttelse
Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes forståelse af naturgrundlaget.
Gennem tidligere opnået viden formulerer og forklarer eleverne deres forståelse af såvel natulige som menneskeskabte ændringer af naturgrundlaget.
Den viden, eleverne tidligere har tilegnet sig, sættes ind i en større forståelse af naturgeografiske ændringer i tid og rum.
Hvis eleverne har arbejdet med f.eks. geologiske processer på Island, kan eleverne i stigende grad anvende den erhvervede viden til forståelse af vulkansk aktivitet og jordskælv i verden og se den i sammenhæng med udvikling af bjergkæder og dybgrave.
Forståelse af f.eks. højtryk og lavtryk og menneskers udnyttelse af naturgrundlaget indgår i forståelse af begreber som klima og klimaændringer.
Undervisningen skal give eleverne en oplevelse af, at de selv er med i og vil få et ansvar for udnyttelsen af naturgrundlaget.


Kultur og levevilkår

I undervisningen indgår kulturgeografiske fænomener og begivenheder, hvor eleverne kan bruge deres forståelse og viden til en forklaring af de kulturgeografiske sammenhænge og konsekvenserne deraf.
Eleverne inddrager kendskab til forskellige kulturer og politiske forhold i arbejdet med historiske og aktuelle geografiske emner, f.eks. de forhold flygtninge og indvandrere kommer fra.
Eleverne har mulighed for at forholde sig til de værdier i deres eget og andre samfund, og de konsekvenser samfundenes forbrugsmønstre har.

 

Arbejdsmåder og tankegange
På dette klassetrin udarbejder eleverne selvstændigt opgaver, ved hjælp af passende redskaber og metoder, om geografiske fænomener. Gennem fremlæggelse i klassen får de mulighed for at diskutere deres valg og konklusioner.
Egne iagttagelser i natur- og kulturlandskabet, f.eks. ved udlandsrejser, indgår som en væsentlig baggrund for elevernes analyser og oplevelser.
Eleverne arbejder med forskellige korttyper og opslagsværker.

Undervisningsplan Historie

Del- og slutmål
4. - 9. klasse

Formålet med undervisningen i historie er:
• at eleverne tilegner sig en viden om og forståelse for, at den nutid, eleverne står i, er et resultat af en lang fortløbende proces, som de selv er en del af.
• at fremme deres indsigt i, at mennesker er historieskabte såvel som historieskabende.
• at øge elevernes lyst til og mulighed for, aktivt og bevidst deltagelse i et demokratisk samfund.
• at fremme elevernes forståelse for, at udviklingen frem mod vore dages verden omfatter mange forskellige folkeslag gennem tiderne, som hver har bidraget med deres i den historiske proces.
• at udvikle elevernes forudsætninger for at forstå sin egen biografi, som en påvirkelig fortløbende proces.

 

1.- 3. klasse
Før den egentlige historieundervisning begynder i 4. Klasse, sker der en forberedelse gennem fortællestoffet i de foregående klasser, hvor det med en vis ret kan siges, at man går vejen fra historie til historie. De yngre klassers fordybelse i eventyr, fabler, legender, sagn samt beretningerne fra Det Gamle Testamente er en øvelse i at omsætte fortællingerne i indre, uforglemmelige billeder, samtidig med at barnet forbinder sig med betydelige dele af kulturarven.

 

4. klasse
Hovedtemaet i 4. klasse hentes først og fremmest fra den nordiske mytologi og fra den nordiske sagalitteratur med en grundig fremstilling af det verdensbillede, der findes i den ældre Edda. Halvt historisk, halvt mystisk stiger fortiden frem, dramatisk og handlingsmættet. Skikkelser som Tor, Loke, Regnar Lodbrog eller Rolf Krake bliver med deres heltemod og viljeskraft stående for børnene som idealer, symboler, som giver næring til deres eget viljes- og følelsesliv.

 

I 4. klasse er det mere vigtig med historier end direkte historie-undervisning, men der lægges stor vægt på skildringen af dagliglivets helte: kvinder, bønder og slaver. Dette gøres gennem historiske livsbilleder og karaktertegning.
 

5. klasse
I 5. klasse begynder den egentlige verdenshistorie. Her skildres menneskehedens historiske gang og eleverne hører om de store kulturperioder: Den ur-indiske, den persiske og den ægyptiske. Dette sker i enkle monumentale billeder og anskuelige fortællinger og bestemte, udvalgte repræsentanter for de mest karakteristiske folk og kulturperioder. Det er vigtigt, at eleverne får en forståelse af, at menneskene i de tidligere kulturperioder, har levet og tænkt ganske anderledes end nutidens mennesker. På baggrund af disse kulturperioder, med hver deres særpræg, træder nu den græske verden frem i myter, sagn og historier, f.eks. i skikkelse af Olympens Guder, Odysseus rejser og Iliaden. Forskellen på Sparta og Athen er væsentlig i forståelsen af den græske kultur, ligesom en beskrivelse af oldtidens olympiske lege, som en hyldest til guderne, er vigtig for forståelsen af grækernes måde at tænke på og indrette samfundslivet på.


Der lægges stor vægt på beskrivelsen af den græske kultur, som med sin kunst, gryende demokrati og sit tanke-liv viser klarhed og harmoni. Netop i 5. klasse fremstår eleverne som et billede på grækeren - de er endnu i harmoni mellem barndommens lethed og pubertetens tyngde.
Fra dette alderstrin kan det være godt og rigtig også at fortælle fra Danmarkshistorien.
Hovedvægten i undervisningen ligger i verdenshistorien, men i takt med fortællinger om Oldtidens og Europas historie berettes om den samtidige Danmarkshistorie. Denne parallelle historiefortælling om Danmarks Historie fortsætter til og med 8. klasse.

 

6. klasse
I slutningen af 5. klasse eller begyndelsen af 6. klasse fortælles den græske historie frem til Alexander den Store. Som en naturlig forsættelse af dette følger nu Roms historie. Her lægges der vægt på den enkelte personligheds viljeskraftige indsats i det offentlige liv, på den kamp og strid, som formede romerstaten. Der fortælles om det nye menneskelige princip som ligger til grund for romerstaten: romerloven, skabt af mennesker for at opfylde retfærdighed for den romerske borger. Vi begynder med historien om Roms grundlæggelse på de syv høje, hvorefter der må gøres et udvalg i fortællinger om de romerske konsuler og kejsere, f.eks.
Cæsar og Augustus. Rom danner også baggrunden for kristendommens tilblivelse og giver hermed en forståelse for den senere herskende kirke, som bliver den toneangivende
åndsmagt i Middelalderen. Muhammeds liv og lære og islams udbredelse gennemgås samt middelalderens kultur med dens mange polariteter som fx kirke og stat og klosterkultur og
riddervæsen. Korstogene og mødet med den arabiske kultur beskrives foruden det feudale samfunds opbygning og middelalderens bydannelse.

 

Delmål efter 6. klasse
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:
• forstå og kende den verden der skildres i Det Gamle Testamente
• kende forskellige erhverv, livsformer og sociale forhold i den før industrielle
• tidsalder
• have kendskab til hjemegnens/lokalområdets historie og kultur
• have kendskab til livsforholdene i de store fortidige kulturer i Indien, Persien, Ægypten og Grækenland frem til Alexander den Store
• have kendskab til grundlaget for den romerske kultur med udgangspunkt i forskellige historiske personligheder.
• placere begivenheder tidsmæssigt ”før”, ”efter” og ”samtidig med” hinanden
• kende betegnelser for tidsepoker, der knytter sig til Danmarks historie, herunder stenalder, bronzealder, jernalder og middelalder
• deltage i historiske scenarier i form af drama og udstilling.

 

7. klasse
Et centralt tema er middelalder-kulturens overgang til vores egen ”nyere tid”, hvor de store skikkelser kan være Marco Polo, Henrik Søfareren, Jeanne dÀrc og Johan Gutenberg.
Vigtige fænomener er Renæssancen i Italien, de store opdagelser, som fører europæerne ud i verden og den religiøse reformation. Undervisningen lægger vægt på enkeltmennesker som Columbus, Magellan eller Martin Luther, som repræsentanter for deres tid, og som skildrer deres kamp mod dogmer og forestillinger. At livet og udviklingen også havde sine negative sider i form af brutalitet, intolerance og guldtørst, bør der ikke lægges skjul på. Den europæiske imperialisme får en mere grundig behandling på et senere klassetrin. Naturvidenskabens udvikling skildres bedst gennem skikkelser som Brahe, Kepler, Bruno eller Galilei. Undervisningen føres frem til 1700 tallet.

 

8. klasse
Der undervises i historie og samfundslære fra 1700 op til nutiden.
Overordnet er hovedopgaven i 8. klasse at give billeder af samfundslivet omformning i det 19. og 20. århundrede. Dette gøres i udvalgte kapitler af verdenshistorien, hvor hovedvægten lægges på
samfundsændringer som følge af samfundsomvæltninger, tekniske opfindelser, industrialismen, handel og vækst. Store politiske begivenheder som den franske revolution og den amerikanske
borgerkrig behandles. De store og afgørende forandringer i vareproduktion, fordeling og transport behandles tematisk, f.eks. ved at skildre jernbanernes, og skibenes, senere bilens og flyvemaskinernes indvirkning på transport og rejser. Industrialiseringens og urbaniseringens følger for boligforhold, kost og energiforbrug, skolegang for alle, presse, nyhedsmedier, kemisk og mekaniseret landbrug behandles. Dermed lægges der stor vægt på årsagerne til den økonomiske vækst og de følger, som den har haft for livsvilkårene i verden. I forbindelse med historien kan biografier om f.eks. James Watt, Faraday, Edison, Rockefeller, Ford m.m., kaste et værdifuldt lys over hele historiefremstillingen.

 

9. klasse
Der undervises i historie og samfundslære.
Der arbejdes nu med samme tidsrum som i 8. klasse, men nu mere som idéhistorie og den politiske udvikling. Den franske revolutions baggrund i oplysningstiden og den demokratiske udvikling i de vestlige lande udgør et væsentligt element af historie-undervisningen. Den globale sammenhæng behandles med vigtige træk fra vort århundrede, som har rødder i det 19. århundrede. Her behandles forskellige –ismer: socialisme, kommunisme, liberalisme og imperialisme. Brugbare er beretninger om situationen i Europa ved overgangen til det 20. århundrede, bl.a. urolighederne på Balkan, optrapningen til både 1. og 2. verdenskrig, Versaillefreden og den russiske revolution. Hermed er der knyttet an til vore dages samfund, og der berettes om det danske samfunds opbygning med grundlov, folketing, kongerige, valg, partier og repræsentation i stat og kommune. Magtbegrebet, individ og samfund, samfundsforandringer, organisationer og magt. Lovgivning, domstole, politi, strafferet og civilret behandles.
Verdenssamfundets forskellige organisationer som EU, NATO og FN beskrives, og emner som folkeret, krig og mellemfolkelige aftaler behandles og drøftes.

 

Delmål efter 9. klasse
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og
færdigheder, der sætter dem i stand til at:

• forklare betegnelser for tidsepoker som middelalder, renæssance, enevælde, folkestyre og industrialiseringen
• have dannet sig et kronologisk overblik over vigtige begivenheder, tidsepoker og markante personligheder
• kende forskellige skikkelser, knudepunkter og åndelige strømninger i både den nordiske/danske og den almene middelalderhistorie.
• kende og have indsigt i forskellige individualiteter og deres betydning for den nyere tids historie
• være bekendt med fremkomsten af et nyt verdensbillede under renæssancen, samt at kunne sætte det i relation til handlinger og strømninger i nutiden
• kende og have indsigt i følgerne af den franske og industrielle revolution i Danmark, Europa og resten af verden
• have indsigt i og forståelse for, hvordan de menneskelige opfindelser, den industrielle revolution og teknikken har forandret menneskenes livsvilkår
• kende til grundlæggende konstruktive og destruktive idekomplekser og deres historiske konsekvenser for vores tid
• beskrive den ”kolde krig”, ”murens fald” og fremkomsten af en ny verdensorden i en international sammenhæng
• kende baggrunden for og udviklingen af EU, NATO og FN
• have indsigt i, at individers og gruppers stillingstagen og ageren har betydning for menneskehedens fælles fremtid
• samtale om forskellige værdier og argumentere for egne holdninger til historiske problemstillinger

 

Slutmål - efter 9. klasse
Historie i fortid og nutid

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og
færdigheder, der sætter dem i stand til at:

• gengive og fortolke begivenheder fra Verdens historie
• sætte Danmarks historie i relation til Nordens, Europas og Verdens historie
• kende baggrunden for, og udviklingen af åndsværdier, som er skabt af tidligere generationer
• forklare om kulturer og kulturmøder i et udviklingsperspektiv
• udtrykke sig om, hvordan begreberne magt, ret, frihed og lighed indgår i historiske sammenhænge
• forklare om politik og ideologi, deres indbyrdes sammenhænge og udvikling

 

Tid og rum
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og
færdigheder, der sætter dem i stand til at:

• placere historiske emner og temaer i tid og geografisk område
• kende almindelige betegnelser for tidsepoker og placere dem kronologisk
• gøre rede for sammenhænge mellem historiske begivenheder og den tid, som de foregår i
• relatere begivenheder fra nordisk/dansk historie til kultur- og samfundsudvikling i andre dele af verden.

 

Fortolkning og formidling
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og
færdigheder, der sætter dem i stand til at:
• analysere og fortolke historiske fremstillinger
• indkredse historiske emner og temaer og formulere spørgsmål hertil
• anvende og forholde sig kritisk til forskelligartede materialer og kilder
• sætte sig ind i værdier og holdninger, der ligger til grund for historiske begivenheder og samfundsforandringer
• videregive og skabe fortællinger, der tolker dele af historiens udviklingsforløb
• rekonstruere vigtige historiske begivenheder, tidsepoker og markante personligheder.

Undervisningsplan Samfundsfag

Slutmål 9. klasse
• Eleven skal opnå kendskab til grundelementer i moderne samfundsdannelse, specielt demokratiformer, menneskerettigheder og grundloven i Danmark
• Eleven skal opnå kendskab til retssystemet i Danmark, derunder eksempler på forbrydelse, retssag og straf
• Eleven skal opnå kendskab til EU historisk og politisk, samt Danmarks nuværende forhold til medlemskabet af EU

• Eleven skal selv øve demokrati i fællesmøder og praktiske opgaver i klassen og gennem deltagelse i forvaltning af fælles spørgsmål og opgaver for overskolen.
 

Fagplan
• Gennemgang af børne- og ungdomslovgivning, domstole og retsforhold i Danmark. Kriminalsager. Overværelse af en retssag. Straffeattest, forsikringer.
• Demokrati. Magtens tredeling, demokratiske ideologier liberalisme, konservatisme, socialisme og socialliberalisme. Politiske partier og valgsystemet i Danmark. Grundloven.
• Menneskerettigheder: De borgerlige, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Nürnbergprocessen og domstolen i Haag. Folkedrab, krigsforbrydelser og forbrydelser
mod menneskeheden.
• EU. EU’s historiske baggrund og udvikling. Magtens tredeling og beslutningsprocesser i EU. Eksempler på EU’s politiske betydning i internationalt og i Danmark
• Indlæg og samtaler om aktuelle samfundsbegivenheder for eksempel medier og ytringsfrihed, ambassader og konsulaters funktioner, rusmidler, ekstremistbevægelser, folketingsvalg,
kommunalvalg, Irak-krigen, ungdomshuset i København

 

Delmål 9. klasse
• Eleven deltager opmærksomt og aktivt i undervisningen og bidrager spontant eller forberedt med indlæg og spørgsmål i klassen og i gruppearbejde
• Eleven skal udvikle evne til mundtligt at reflektere på aktuelle samfundsspørgsmål og vise egne tankegange i karakteristik og bedømmelse deraf ved almen belysning i klassen
• Eleven skal kunne redegøre skriftligt og mundtligt for samfundsspørgsmål med forskellige perspektiver og kilder som udgangspunkt
• Eleven skal opnå grundlæggende evne til at analysere forskellige synsvinkler og problemstillinger i tekster indenfor området og relatere til anden kundskab
• Eleven skal selvstændigt kunne søge information om emnet.

Undervisningsplan Tysk

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.


Formål:
Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem at begå sig på tysk, forstå daglig tale og skrevet tysk. At de kan udtrykke sig på tysk både skriftligt og mundtligt.

 

Undervisningen skal udvikle elevens bevidsthed om sproget. Den skal skabe rammer for oplevelse, indsigt og samarbejde samt styrke elevernes aktive deltagelse i undervisningen. Dermed kan lysten til at beskæftige sig med den tyske kultur fremme deres egen kulturelle forståelse.
 

Slutmål efter 9. klasse
Ved slutningen af 9. klasse skal eleverne:
Generelt:

• Have tilegnet sig grundlæggende viden om den tyske grammatik og sætningsanalyse.
• Kunne bruge ordbøger, orientere sig i grammatiske oversigter samt andre hjælpemidler, f.eks. IT.
• Have stiftet bekendtskab til en del centrale tysksprogede forfattere igennem litteratur, prosa og poesi.
• Anvende viden om levevilkår, værdier og normer i tysktalende lande i arbejdet med skønlitteratur, sagprosa og medier.
• Perspektivere tekster til egen kultur og til forhold i tysktalende lande.
• Anvende tysk som et internationalt kommunikationsmiddel i og uden for skolen.

Mundtligt:
• Deltage uforberedt i samtaler om kendte emner.
• Gengive informationer og oplevelser.
• Redegøre for erfaringer og viden og udtrykke følelser og holdninger i forbindelse med samtaler, debatter og fremlæggelser.
• Læse, forstå og referere hovedindholdet af forskellige typer af tekster indenfor genkendelige emner.
• Kunne læse med tydelig og korrekt udtale og tilegne sig indholdet af
fortællende og beskrivende tekster, på alderssvarende niveau, samt gengive disse mundtligt.

Skriftligt:
• Udtrykke oplevelser, følelser og viden i en sammenhængende, skriftlig form.
• Kunne anvende retskrivning og tegnsætning således at meningen i en tekst bliver tilstrækkelig tydelig.
• Afpasse en skreven tekst i forhold til modtageren, når der er tale om teksttyper fra dagligdagen.

 

Delmål efter 3. klasse:
• Være blevet fortrolig med sproget igennem leg, sang, rim, remser, recitation og mindre skuespil.
• Have opbygget et mindre ordforråd.
• Kunne lytte til sproget og forstå små sætninger i forbindelse med hverdagen og den nære omgivelse.
• Udtale tysk korrekt i forbindelse med sang og recitation.

 

Delmål efter 6. klasse.
• Kunne forstå tydelig og enkel tale og reagere på denne.
• Kunne deltage i enkle samtaler om hverdagen og gennemgåede emner.
• kunne forstå enkle læsetekster, fortællinger og recitationer.
• Kunne gøre sig forståelig skriftligt gennem enkle meddelelser og tekster.
• Kende den første grundlæggende grammatik og reglerne derfor og kunne bruge dem i forbindelse med skriftlige opgaver.

 

Faget i klasserne – Fagplanen
1. klasse

• Eleverne møder sproget igennem leg, sang, remser og recitation på tysk. Alt foregår i kor.
• Et mindre ordforråd hentet fra de nære omgivelser opbygges via legen, små skuespil og improvisationer.
• Enkle spørgsmål og svar danner grundlag for den første dialog.

 

2. klasse
• Arbejdet med sang, leg, remser skuespil videreføres.
• Samtalen igennem spørgsmål og svar videreføres. Eleverne får en oplevelse af du, jeg og vi i sproget.
• De sproglige relationer til det nære i omgivelserne videreføres.
• De små tal, ugedage og årstider øves og inspirerer undervisningen.

 

3. klasse
• Det skriftlige arbejde påbegyndes i det små.
• Der arbejdes i hæfter. Mindre vers og sange skrives ned og illustreres med farverige tegninger.
• De fremmede bogstaver fra tysk indlæres – umlaut ved vokalerne a, o, u, og forskellen mellem v og w.
• Arbejdet med sang, recitation og drama fortsættes.
• Dialogen fortsættes og udvides.

 

4. klasse
• Arbejdet med sang, recitation og drama fortsættes og får et mere individuelt præg.
• Det skriftlige arbejde udvides til små selvstændige tekster.
• Let læselige tekster kommer til og forberedes til oplæsning i kor og individuelt.
• Den første grammatik indføres. De tre store ordklasser, ental og flertal.

 

5. klasse
• Ud fra det læste vokser det skriftlige. Små genfortællende tekster skrives i arbejdshæftet.
• Der arbejdes fortsat med små læsestykker.
• Grammatikken videreføres. Bøjning af verber i forskellige tider og alle ordklasserne.
• Samtalen øves fortsat.
• Ordsprog.

 

6. klasse
• Der lægges større vægt på forståelsen af læste tekster.
• I grammatikken arbejdes der med målrettede skriftlige øvelser. Sætningsanalyse.
• De latinske betegnelser indføres.
• Der lægges vægt på den mundtlige dialog igennem samtale omkring hverdagsbegivenheder og det læste stof.
• Læsestoffet indeholder op til 600 forskellige gloser.
• Det skriftlige arbejde udvides.

 

7. klasse
• Analytisk overblik i grammatikken.
• Regelmæssige og uregelmæssige verber, ental og flertal og tiderne.
• Eleverne indføres i arbejdet med ordbøger i forbindelse med oversættelse.
• Det skriftlige arbejde udvides med små stile.
• Litteratur, drama, recitation, diktat, samtale.

 

8. klasse
• Grammatikkens hovedområder.
• Direkte og indirekte tale.
• Adjektivernes, adverbiernes sproglige kvaliteter øves.
• Diktater, stileøvelser og skriftlige opgaver.
• Litteratur, læsning, genfortælling og forståelse øves videre.

9. klasse
• Den grundlæggende grammatik repeteres og komplimenteres.
• Det skriftlige øves gennem stile og genfortællinger fra litteraturen.
• Mundtlig fremlæggelse af undervisningsstoffet ud fra elevens individuelle standpunkt. Samtaler. Spørgsmål og svar.
• Læsning og oversættelse af tysk litteratur; noveller, tidsskrifter og avisartikler.

 

Særligt om fremmedsprog
På Rudolf Steiner – skolen i Århus undervises der i to fremmedsprog allerede fra 1. klasse. Undervisningen i engelsk og tysk gives på 4-6 ugentlige sprogtimer. Efter 9. klasse fortsætter undervisningen i engelsk til og med 12. klasse. I stedet for tysk tilbydes eleverne at stifte bekendtskab med et tredje fremmedsprog, spansk. Det er væsentligt for undervisningen på skolen, at den tager udgangspunkt i det talte ord. Derigennem får eleverne på de mindste klassetrin en oplevelse af sprogets egen karakter og dets særlige iboende kræfter og kvaliteter. De forskellige sprog har udviklet varierende måder at udtrykke sig på og dermed også en varierende oplevelse af virkeligheden. Dette udvikler elevens evne til at forstå i almen forstand
og skaber en fornemmelse for en anden kultur og for de sociale kræfter, som denne bærer med sig. Undervisningen skal give eleverne indsigt i tysktalende landes kultur-, historie- og samfundsforhold. Dette styrker deres internationale forståelse og forståelse af egen kultur.

 

I de mindste klasser arbejdes der med intonation, rytme, klang og lyde fra det fremmede sprog. Det intellektuelle stof er i første omgang underordnet, men der lægges megen vægt på en gemyts- og følelsesmæssig oplevelse af sproget. Dette opnås i høj grad igennem leg og bevægelse og de mange muligheder og variationer, der ligger i vers, remser, sange, lege, dynamik, temposkift osv. Eleverne befinder sig på et alderstrin, hvor efterligning er grundlag for megen læring. Der skrives og læses ikke i sprogtimerne i 1.- og 2. klasse. 

Efter 3. klasse bliver det individuelle mundtlige arbejde en større del af undervisningen. De elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder påbegyndes og bevidstgøres langsomt igennem tekster, som eleverne til dels kender på forhånd. Den håndskrevne tekst suppleres nu langsomt med trykte tekster. En vigtig pædagogisk målsætning er, at nyt læsestof først præsenteres af læreren igennem fortælling af indhold og oplæsning før eleverne går i gang med at bearbejde
stoffet. Der lægges endnu ikke stor vægt på oversættelse af læsestoffet, men en generel forståelse af indholdet. Det er vigtigt at eleverne oplever en fremgang i sprogindlæringen, hvilket bl.a. sker ved at skabe gode rytmiske arbejdsvaner. Der skal være tillid og respekt i undervisningen, så alle tør eksperimentere med sproget.

 

I 7.- til 9- klasse styrkes den daglige brug af sproget, både det talte og det hørte. Litteraturen udvides i takt med elevens udviklingstrin og parallelt med skolens læreplan, så fortællestoffet også drages ind som temaer i sprogundervisningen. Der sættes fokus på bestemte forfattere hentet fra sprogkredsens litteratur. Det talte sprog øves stadig igennem recitation og samtale. I disse år får grammatikken en mere logisk begrundet forklaring og øves igennem skriftlige øvelser fra en trykt
grammatik bog. Et vigtigt arbejde i det skriftlige er omstillingen fra genfortælling til mere selvstændige tyske stile. Læreren må bruge megen tid i klassen på at forberede et tema, så eleverne har de nødvendige gloser og udtryk, men det er vigtigt, at de selv udtrykker sig frit og tør skrive løs uden frygt for evt. fejl. Der stilles dog krav til deres grammatiske bevidsthed.

3. KLASSE
I 3. klasse beskæftiger vi os med det lette, dvs. at det er lege med et fortryllende og forløsende element. Der lægges vægt på det motoriske hos eleven, som stimuleres igennem leg, øvelser og motoriske redskabsog forhindringsbaner, hvor eleven endnu ikke tager redskaberne rigtigt i brug, men får lov igennem leg at mærke dem med hele kroppen, så en dybere fortrolighed med disse allerede indøves tidligt i forløbet. Fortrolighed til helheden er afgørende i de lege og aktiviteter eleven gennemgår. Således forekommer der ikke boldspil og kampspil, med vindere og tabere. Kun lege og øvelser med motorisk karakter, hvor eleven igennem mangfoldige kropslige bevægelsesmønstre lærer at beherske kroppens rumretninger – ikke igennem logik, men underbevidst og med billedlige forestillinger. Varme er et gennemgående tema på det mentale plan og derfor må målrettet konkurrence ikke gives så tidligt, da det vil fremskynde en ”unaturlig”
modning i barnet. Boldspil er derfor pillet ud i 3. og 4.kl. (rundbold kan dog forekomme specielt i slutningen af 4.kl.), da de skal have hvad der tilhører deres alderstrin, hvilket vil sige forløsningslege og ikke kampspil med vindere og tabere. Giv børn hvad børn skal have og lad være med at gøre dem til små voksne! Man træner heller ikke målrettede styrkeprogrammer med små børn, men motoriske øvelser igennem leg og forhindringer. Igennem leg, hvor reaktioner m.m. opøves styrkes det fundament der gør dem i stand til at gribe og begribe boldspil m.m. senere. De lærer derigennem de rette bevægelsesmønstre uden at have (voksent) fokus på
disse. - Hvad børn gør udenfor skolerammer og voksenindblanding er en anden sag. Man må ikke sammenligne fritidssport eller fritidsleg med skoleidræt, det er to forskellige verdener.
- Ikke at vinde, men at overvinde igennem indre bevægelse mod ydre aktivitet. Vejen til børns bevægelse går igennem begejstring og indre billeder/forestillinger og bliver disse forstyrret
af en ydre konkurrence, da vågner voksentilstanden (logikken) for tidligt i barnet, hvilket kan give bagslag senere i udviklingen.

 

Igennem alle årene fra 3. - 12. klasse gives der bothmer-øvelser, som i 3. og 4. klasse er “øvelsesvers” og senere hen gymnastiske øvelser der fremmer rumfornemmelsen og gradvis øger kendskabet til kroppen igennem styrke, balance og smidighed.
Hvad vil de? Efterligne.
Hvad må de lære? Beherskethed.
Læreren virker ved menneskekærlighed.

 

4. KLASSE
I 4. klasse tages der sigte på at eleven er ved at opdage verdenen på en ny måde; - sig selv, i forhold til andre. Derfor bliver undervisningen også lagt mere kraftfuldt an, igennem små kamplege, som stjæle æbler, landeleg og jætter og aser (ud fra den nordiske mytologi).
Som i 3. Klasse er det motoriske også her fremherskende, igennem nogle af de samme bevægelsesmønstre og aktiviteter som i 3. klasse.
Hvad vil de? Moralsk virkekraft.
Hvad må de lære? Rytmisk bundet handling.
Læreren virker ved det han gør.

 

5. KLASSE
Det øvende element begynder så småt at tage form i 5. klasse, hvor eleverne for første gang kommer til at stifte bekendtskab med redskaberne (barre, reck, ringe, trapez, trampolin, torve, plint, buk m.m.) på den rigtige måde, som de skal bruges, dog endnu i det små, så alle kan være med. Hovedtemaet for 5. klasse er fantasi; hvor det er lærerens opgave at få eleverne til at arbejde ud fra denne grundholdning. Dette gøres igennem bl.a. ”cirkus”, hvor eleverne frit arbejder sammen i selvvalgte grupper, i forskellige redskaber, med sigte på at optræde for hinanden sidst i timen. Dette forløber over flere gange, så alle kommer igennem hele redskabsforløbet. Her får man et godt indblik i den sprudlende opfindsomhed der ofte lever på det alderstrin. Det er vigtigt at eleverne bruger redskaberne ud fra egen fantasi og virke, før der sættes ind med tekniske øvelser, da det skaber den bedste grobund for et mere trygt forhold til
disse på sigt. Svømning er også en del af 5. klasses pensum. Der bliver sat ind med små boldspil og boldøvelser (bl.a. boldløbespil m.m.), mens lege stadig indgår i undervisningen. Akrobatik er ligeledes en af de ting der vægtes, hvor harmoni, balance, berøring og kropskontakt er underliggende elementer. Kropsligt hviler en typisk 5. klasses elev fint og harmonisk i sig selv, - der er harmoni imellem eleven og omverdenen, kan man næsten sige, og ud fra dette tilrettelægges undervisningen. De gamle græske discipliner opøves, - ikke ud fra højde, længde og hurtighed, men ud fra skønhed til bevægelsen.
Hvad vil de? Handle fantasifuldt.
Hvad må de lærer? Mod og beslutningskraft.
Læreren virker gennem det han er.

6. KLASSE
I gymnastik bliver det kraftfulde mere fremherskende i 6. klasse, ud fra at eleven stiller sig mere
“retfærdigt” dømmende ind over for omgivelserne, og hvor det tankemæssige bliver fundamentet, i en mere ud ad rettet handlen i omverdenen. Eksempelvis vil det muskulære blive vægtet, samt det at kunne have styr på pludselige retningsskift i forskellige løbeopgaver; brudte løbemønstre, samt geometriske løbemønstre. Almindelig løb bliver ligeledes også mere fremherskende, for nu kan eleven bedre aktiveres ud fra egen indre motivation. Førhen lå motivationen, hos eleven, mere i lysten til leg. 

Der arbejdes stadig med forskellige gymnastiske redskaber, så eleven kan opbygge et godt motorisk fundament. Fra starten af skoleåret og ca. et halvt år frem er klassen delt i to hold (hold som læreren sætter ud fra de enkeltes kvalifikationer), som så konkurrer mod hinanden i ”Sparta og Athen”. Alt hvad der kan konkurreres om bliver taget frem og til sidst, efter ca. et halvt år, bekendtgøres resultatet af deres anstrengelser igennem de point de i fællesskab har samlet. Lige så meget det kan være en fejl, at give elever/børn konkurrence før 6.kl. lige så stor en fejl kan det være ikke at gøre det fra 6.kl. og opefter.
Boldspillene bliver igen mere kamporienteret, og tager sigte på at eleven må være “vågen” for at overskue de forskellige regler og processer der ligger i disse spil. Dvs. at det tankemæssige er det fremherskende i alt; at kunne måle, veje og gennemskue. 

Ligeledes ligger svømning også her som en del af pensum.
Hvad vil de? Bevægelighed.
Hvad må de lære? Kærlighed til det skønne.
Læreren virker gennem det han kan.

 

7. KLASSE
7. klasse, er det klassetrin, hvor eleven ud fra de “naturgivende” medfødt kropslige færdigheder, er på sit højeste. Eleverne har typisk en god indgangsvinkel til motoriske øvelser, hvilket understreges igennem redskabsøvelserne, hvor elementer med meget sving, i f.eks. ringe, tove og trapez indgår, samt alle springdisciplinerne, fra gulv, springbræt og trampolin indgår. Baglæns salto fra gulv og trampolin, backflip op ad væg m.m. vægtes højt, da det vægtes, at eleverne også på den måde lære at forholde sig til ”angsten for det ukendte”; det som vender væk fra ens synsfelt. Denne form for ”beherskelse af det ubevidste” starter i de mindre klasser igennem at bevæge sig baglæns på gulv og balancebum m.m. Akrobatik i grupper og hold vægtes.
Hos 7. klasses eleven er det nu nødvendigt med en mere målrettet opvarmning i timerne, hvor det tidligere kun var nødvendigt igennem lege, spil og anden gemytlighed. Før dette alderstrin varmes elevernes kroppe igennem det mentale sammenspil (billedligtalt).
I boldspil bliver der lagt vægt på spil a là håndbold, og spil der formmæssigt minder om håndbold, som eksempelvis tjoukbold, madrashåndbold m.m. Floorfresbee - et todimmentionelt spil, hvor alle uanset boldkundskaber kan være med - spilles med stor tilfredshed i 7.kl.
De første orienteringsløb med kort, indfinder sig ligeledes i 7. klasse, hvor der tidligere blot blev løbet stjerneløb uden kort.
Alle redskaberne bliver brugt i 7. klasse, samt flere atletikdiscipliner, specielt højde og længdespring.
Hvad vil de? Handle artistisk.
Hvad må de lære? Ridderlighed.
Læreren virker gennem måden han gør det på.

 

8. KLASSE
Aktivitet med stor fysisk kropskontakt er fremherskende i 8. Klasse. Det er typisk alderen hvor en vis tyngde gør sig gældende rent kropsligt og mentalt, og hvor eleven for alvor forsøger at stå på egne ben. 

“Sværdslag” med omgivelserne er næsten uundgåelige. Derfor sættes der ind med øvelser der kræver stor kraft og mod, og hvor “hårdheden” iblandet humor gerne må være en del af undervisningen.
Trampolinspring udelades for på dette alderstrin skal kroppen selv løfte sig ud af tyngde på alle måder. 8.kl. er en diametral spejling af 7.kl. Alt bliver vendt på hovedet – letheden er væk og alt skal være svært og tungt.
Eksempler på stof der undervises i, i 8. klasse er: Håndbold, langdistanceløb, orienteringsløb, Coopertest, brydning, rugby, kuglestød og alverdens støtteøvelser i forskellige redskaber, redskabsøvelser, samt på gulv. Håndstand lægges der stor vægt på, for derved at beherske egen kropsspænding, som er en vigtig del af 8. klasses pensum. Kroppen lærer herigennem at gå modsat i forhold til alt hvad den fra fødslen har lært angående styremuskler i den oprejste stilling på to fødder. Nu sker en ”bundvending” for på ny, at vække kroppen mod en anden bevidstgørelse.
Selvom der også i 8. klasse lægges stor vægt på sikkerheden i idræt, er det for elevens videre motoriske udvikling, ingen skade til at mærke egne grænser rent fysisk, - også ved at slå sig. Derigennem opbygger musklerne den fornødne “intelligens”, så et bedre motorisk fundament opbygges for fremtiden i samklang med de naturlige begrænsninger.
Kondition, styrke og motorik er sider der bliver gennemarbejdet meget i idræt i 8. klasse. Grunden hertil er, at motorikken er noget man beholder for livet. Kondition og styrke svinger hurtigere frem og tilbage, afhængig af træningsindsats i fremtiden, men har man først opnået et vist niveau i ungdomsårene, vil man lettere med alderen kunne opnå samme “volumen” senere hen.
Styrketræning er ligeledes vigtigt, hvilket foregår gennem almindelig styrketræning på gulv, samt masser af crossfit, cirkeltræning og vægttræning. Alt hvad der ”stikker dybt i knoglerne” hives frem (som f.eks. nedspring for højder og at støde sig på noget eller nogen), for billedligt kan man sige, at igennem en styrkelse af de censoriske knogleceller, så styrkes også den begyndende ”knoglemæssige” tænkning, som vaklende tager form i puberteten. - Tænkningen udvikler sin firkantede ”knogleform”. Før denne tid var alt rundt og naturgivent, men dette får her en brat ændring, da ”naturen” stopper og den firkantede selvstændige logik gør sit indtog, hvilket er vigtig at understøtte igennem den rette idræt. Så på dette tidspunkt kan idrætten næsten ikke blive hård og brutal nok. Selv regler, domme og retningslinjer skal være kantede og konforme. I boldspil begyndes der så småt med softball udendørs, dog i en lettere version, samt ultimite i forskellige versioner. I 8.kl. støbes personlighedens kar – efterfølgende skal der fyldes noget i det!
Hvad vil de? Have holdning.
Hvad må de lære? Udholdenhed.
Læreren virker ved sin rolighed.

 

9. KLASSE
Mange af elementerne fra 8.kl. går igen i 9. klasse, hvor man fortsætter linjen mod selvstændighed. Dog lægges der nu mere vægt på kipøvelser (at løfte sig ud af egen tyngde), hvor det at lave en bevidst udretning er en videreførelse af de holdningsøvelser og statik der er blevet øvet specielt 8. klasse; for den rette kropsholdning og spænding er grundlaget for det rigtige kip. Det viljesmæssige betones i 9. klasse igennem mange forskellige øvelser og spil.
I atletik indgår bl.a. kuglestød, spyd- og diskoskast, samt flere forskellige løbediscipliner. Højde og
længdespring er også repræsenteret, som også på flere af de foregående klassetrin.
Hvad vil de? Have kraft.
Hvad må de lære? At have entusiasme
Læreren virker ved stødkraften i sine ideer.

Undervisningsplan Tegning/Maling

Efter 9. klasse skal eleverne:
• have udviklet færdigheder til at kunne fremstille egne billeder ved hjælp af forskellige former for redskaber og teknikker.
• kunne anvende egne og andres billeder til bestemte formål.
• have kundskaber om billedets rolle i kulturen og i samfundet og have kendskab til maleriets udvikling fra antikken til middelalder eller renæssance, samt kende fremtrædende værker og billedkunstnere
• have opøvet færdigheder i bedømmelse af æstetiske skønhedsværdier.
• have erfaret, at æstetisk skønhedsværdi kan tage sig ud på mangfoldige måder.

 

Fagplaner
1. klasse

• Malning med polariteter, f.eks. gult og blåt. Fra primærfarver til sekundærfarver.
• Grundige øvelser af malerteknisk art.
• I formtegning arbejdes med linjeføring med den lige og den krumme linje, som føres frem til de første symmetriske - og geometriske former.
• I genstandstegning har læreren, gennem indføringen af bogstaverne og ud fra fortællingen, mulighed for at indfører eleverne i brugen af farvefladen, med sigte på billedlig fremstilling.

 

2. klasse
• Ud fra små karakteriserende historier gør man studier i farvernes væsen; viser hensyn, er i ligevægt, bytter plads og lign.
• Ud fra Goethes farvecirkel arbejdes der med forskellige former for farveklange.
• I formtegning øves der videre med symmetri- eller spejlingsformer.
• I genstandstegning kan det tegnende og malende mere bevidst føres nærmere hinanden. Det er afgørende at få farven til at udfolde sig i fladen og ikke indenfor en given kontur.

 

3. klasse
• Øvelser med udgangspunkt i skabelsesberetning, hvor der af lys og mørke opstår gult, rødt og blåt.
• Farvecirklens plus og minussider og samtaler om de varme og kolde farvers egenskaber, også fra en billedlig-sjælelig synsvinkel.
• Dur og mol farveklange.
• I formtegning videreføres øvelserne fra sidste år med dobbeltsidig symmetri og mere frie asymmetriske ligevægtsøvelser og formforvandlinger.
• I genstandstegning hjælpes eleverne til ikke at blive pedantiske naturalister og tegninger udføres med fri hånd, uden brug af passer og lineal. Bevidst arbejde med farvelægning, f.eks. ved at
lægge flere lag ovenpå hinanden.

 

4. klasse
• I malning øves det, at få farverne til at fortætte sig til former der gengiver det karakteristiske ved f.eks. et dyr eller en af de nordiske guder.
• Øvelser i at skabe baggrunde, stemninger og omgivelser som de forskellige dyr og skikkelser kan stige ind i eller vokse ud fra.
• I formtegning indføres krydsningsformer, gerne baseret på ornamenter og mønstre fra den nordiske og keltiske kultur.
• I genstandstegning bliver motiverne stærkere og mere karakteristiske og kan evt. laves i et større format, hvor de nordiske sagers korte og knappe stil går igen med store, enkle former i entydige farver.

 

5. klasse
• Arbejdsmåder og erfaringer fra 4. klasse videreføres, nu i tilknytning til botanik og historie.
• Hemmeligheden bag farveblandinger opdages og naturens mangfoldighed af grønne toner udforskes.

• I formtegning går man over til frihåndsgeometri. Uden passer og lineal laves opgaver med udgangspunkt i cirklen og den rette linje.
• I genstandstegning indføres nu almindelige farveblyanter, som modsvarer elevernes behov for større nøjagtighed og nuancering. Tegneteknikken øves, bl.a. indføres skraveringsteknikken.

 

6. klasse
• Opgaver hentes fra f.eks. fysikundervisningen. Forskellige lysfænomener i forbindelse med optikken udtrykkes malerisk. Ud fra geografien kan man male polære landskabsstemninger og
Goethes farvecirkel med de kolde og varme farve bevidstgøres igen.
• Teknikken med slørmaling indføres og i den forbindelse kan mineralformer fra geologiperioden være gode opgaver.
• I tegning indføres eleverne i enkel skygge- og projektionslære på baggrund af nøjagtige iagttagelser.
• Kultegning indføres med tegning af kugler, kegler, cylindre som rumlige legemer. Lysindfaldet defineres og aftegnes som halv-, hel- og slagskygger.

7. klasse
• I malning laves øvelser med slørmaling.
• I tegning videreføres lys- og skyggeøvelserne.
• Perspektivtegningen indføres efterhånden og eleven lærer at fremstille verden som den ser ud fra det personlige synspunkt.
• Frihåndstegning af huse, bebyggelser og landskaber ved hjælp af perspektivet.
• Skraverings- og skyggelægningsteknikker introduceres og øves.

8. klasse
• I malning plejes slørteknikken og en kunstnerisk og sagkyndig dømmeevne kan oparbejdes ved at lave de samme opgaver først i vådt-i-vådt og derefter med slørteknikken.
• I tegning sammenfattes geometri, projektions- og skyggelærer i forskellige opgaver, hvor mottoet er at kunne forbinde det tekniske med det skønne.
• I linoleum- eller træsnit må de fysiske kræfter kombineres med koncentration og varsomhed.

 

9. klasse
• Der arbejdes med lys - mørke kontraster på en ny måde
• Tegning i 9. kl. omfatter teknikker med blyant, grafit og tegnekul. Der opøves en eksakt og skarp iagttagelse, og et grundigt studie af lys og skyggevirkninger.
• Slørmaleriet kan videreføres, og der arbejdes videre med opøvelse af den kunstneriske dømmekraft.
• I tegning fremstilles et større stillebens arbejde – f.eks. en nøjagtig gengivelse af en plakat eller fremstilling af en ny plakat.
• Der gives en periode i billedkunstens historie – se kunsthistorie (æstetik).

 

Delmål:
• Eleven øver og lærer at arbejde koncentreret i en kunstnerisk stemning

 •Eleven stimuleres gennem forbilleder og eksempler i den klassiske og den moderne kunst til egen kreativitet gennem udvikling ved studier i grafiske værker og tilegnelse af nye tekniske færdigheder.
• Eleven kan arbejde med temaer som interiør, landskaber, dyr, mennesker, portræt eller teknik og søge et kunstnerisk udtryk for indlevelse deri
• Tegning i 9. kl. omfatter teknikker med blyant, grafit og tegnekul. Der opøves en eksakt og skarp iagttagelse, og et grundigt studie af lys og skyggevirkninger.

1.-4. klasse generelt:

Musikken og sangen benyttes i forbindelse med aktivering af børnenes naturlige bevægelsesglæde, idet børnenes bevægelse naturligt knyttes sammen med musikkens udtryk. Dette kommer sæærligt til udtryk i sanglege.

 

Musikken indgår som en integreret del af hele undervisningen, og sang og musik gennemstrømmer undervisningen i løbet af hele skoledagen. I de første skoleår skal eleverne gerne opleve en glæde ved musik og en umiddelbar lyst og begejstring for at synge og spille i fællesskab. De første skoleår lærer eleverne primært gennem efterligning, og dette princip bruges også i tilegnelsen af de musikalske elementer. Eleverne modtager ikke individuel undervisning på pentatonfløjte, men eleverne øver fælles i klassen. Denne undervisning foregår dagligt i hovedfagstimen.

 

I tredje og fjerde klasse arbejdes der mere direkte med sammenspil, og der arbejdes mere bevidst med de musikalske elementer. Noderne introduceres, mens der samtidig også øves spil efter gehør.

 

De enkelte klassetrin:

 

1. klasse:

 

Der synges enstemmigt i klassen, først og fremmest enkle melodier baseret på den pentatone skala, men også enkle sange fra den righoldige danske børnesangskat.

 

Der synges til morgensang, i fremmedsprogsundervisningen, før spisning, og der synges sanglege evt. i forbindelse med skoleårets eventyrstof.

 

Eleverne introduceres for den pentatone fløjte.

 

2. klasse:

 

Den enstemmige sang- og musikudøvelse fortsætter, nu med større fokus på at lytte til hinanden for at styrke fælles intonation, vejrtrækning, begyndelse og afslutning.

 

Elevemes opmærksomhed i legende musikalsk udfoldelse øves ved eksempelvis små melodiske ekko-lege på fløjte eller klappede rytmer.

 

Der arbejdes med polariteter i musikken: højt/dybt, solo/hele klassen - lytte/spille-synge/spille.

 

Den pentatone fløjte erstattes af den diatoniske sopran blokfløjte. 

 

De pentatone musikstykker erstattes af musik baseret pådur-mol tonearterne (også gerne kirketonearter).

 

I forbindelse med at sopranfløjten introduceres, stifter eleverne bekendtskab med tonehøjder evt. gennem tonetrappen på nodelinjerne, så de får et forhold til tonernes placeringer i nodesystemet i forhold til fingrenes placering på fløjten og det øret hører.

 

Eleverne modtager violin-, bratsch- eller celloundervisning på hold i skoletiden.

 

3. klasse:

 

I både sang og instrumentalspil indføres flerstemmighed vha. enkle kanons.

 

4. klasse:

 

Der indføres en ugentlig musiktime, hvor især nodelæsningen øves mere målrettet. Der er særlig fokus på rytmelæsning, som indføres i forbindelse med brøkregning i hovedfagsundervisningen. Flerstemmige stykker introduceres både på fløjten og som sàng.

 

Symfoniorkestrets instrumenter læres at kende gennem oplevelser ude i byen og gennem skolens eget orkester som forberedelse til den individuelle instrumentalundervisning i femte klasse.

 

Efter fjerde klasse arbejdes der med en opøvelse af færdigheder og evner inden for den instrumentale beherskelse, men der stilles også krav i samspillet med andre, både i orkestersammenhæng og i mindre ensembler med muligheden for at kunne danne sig et overblik over de forskellige stemmer.

 

Blokfløjtespil og sang foregår i hovedfagstimen, mens musik og orkesterundervisningen foregår i egentlige musik- og orkestertimer. Den individuelle instrumentalundervisning varetages af faglærere på de forskellige instrumenter.

 

Eleverne skal gerne nå frem til en oplevelse af at være aktive og vigtige medskabere af en musikalsk helhed udtrykt gennem deres instrumenter.

 

5. klasse:

Eleverne orkesterinstrumenter for at opbygge et instrumentalt grundlag øver enkeltvis på deres individuelle for orkesterundervisningen.

 

Arbejdet med klasseorkestret bestående af de forskellige orkesterinstrumenter påbegyndes. I forbindelse med klasseorkestret arbejdes der med små grundlæggende øvelser i hørelære og teori.

 

Nodelæren fortsættes både på blokfløjten og på orkesterinstrumenterne. Udover sopran-blokfløjten kan alt-, tenor- og bas-blokfløjterne introduceres.

 

6. klasse:

 

Ugentlig musiktime. Node- og rytmelære, tonearter

 

Klasseorkestret bliver nu en del af skoleorkestret. Der arbejdes fortsat med hørelære og musikteori i klassens (kvintcirkel), begyndende musikhistorie m.m. 

Der arbejdes fortsat på at dygtiggøre sig på sit orkesterinstrument.

 

7.-9. klasse:

 

Der arbejdes mere med musikalske udtryk: tempo (hurtigt/langsomt, accelerando/ritardando), nuancering (kraftigt/svagt, crescendo/diminuendo), karakter (voldsomt, luftigt, energisk, bredt, markeret, majestætisk osv.) og andre musikalske udtryk, der understreger musikkens karakter.

 

Efter 9. klasse skal eleverne have tilegnet sig færdigheder, som gør dem i stand til at medvirke i orkestermusik for primært symfonisk besætning i forskellige stilarter: klassisk, folkemusik, populærmusik, filmmusik m.m. samt at kunne medvirke i mindre ensembler.

Fortsættes der på en Steinerskole i 10., 11. og 12. klasse, vil elevernes fornemmelse for musikstykkets helhed, opbygning og karakteristika blive udviklet betragteligt. Der vil blive arbejdet med mere avancerede satser og den musikteoretiske kunnen vil selvsagt være meget mere omfattende.