Vuggestuen - Sommerfuglen & Pavillonen

Velkommen i vuggestuen

Vuggestuebarnet gennemgår en stor udvikling. For at understøtte denne udvikling og skabe tryghed hos barnet er livet i vuggestuen bygget op af genkendelige rytmer.

Vi har en fast rytme gennem dagen, i ugens løb samt gennem året. De samme ting gentages og sker i samme rækkefølge på en levende og naturlig facon. Det giver tryghed for børnene. 

Vi veksler mellem fælles aktiviteter og fri leg. I de fælles aktiviteter erfarer og lærer børnene nyt, og i den frie leg bearbejder børnene de nye indtryk.

Vores pædagogik bygger på Rudolf Steiners pædagogiske tanker og vi lægger vægt på:

  • Rolige rammer, hvor små børn kan få lov til at være små, lege og udfolde sig.
  • Tid til at lege, så børnene kan udvikle deres motorik og fantasi gennem indbyrdes og individuel leg.
  • Genkendelig rytme.
  • Nærvær og indsigt i det enkelte barn
  • Rigtig god normering

Hverdagen i vuggestuen

Dagligdagen og aktiviteterne i børnehaven har en fast rytme inspireret af naturen og årets gang, hvor de mange årstidsfester ofte er månedens højdepunkt. Nogle af de faste punkter i hverdagen er morgensamling, eventyr, udendørs leg og økologisk/biodynamisk frokost.

Vores vuggestue er normeret til 34 børn fordelt på 3 stuer.

Er du klar til at indskrive dit barn allerede nu, så tryk på knappen herunder, hvor du også vil finde alt relevant info i forbindelse med opstart i børnehaven.